To missede mål for uddannelse kostede seks millioner i EU-støtte

Departementet for Finanser har besvaret flere spørgsmål fra Inatsisartuts revisionsudvalg. Det indebærer redegørelser for penge, som ikke er kommet ind, eller som er bogført forkert. 

Svarene er vedhæftet udvalgets betænkning om landskassens regnskab for 2025. 

Departementet skulle blandt andet uddybe, hvorfor Grønland ikke modtog det højest mulige beløb på 33,6 millioner af den støtte til uddannelsesområdet, som afhænger af uddannelsesmål. 

Årsagen er, at et af de pågældende mål kun blev delvist opfyldt, og et andet mål slet ikke blev det.

Resultatet var en udbetaling i 2025 på cirka 27,2 millioner, altså 6,4 millioner mindre end maksimalt muligt.

– Det delvist opfyldte mål vedrørte andelen af 18-årige, som havde gennemført eller fortsat var aktive i en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, oplyser departementet.

Her lød målet på 39,5 procent, og det nåede man næsten med resultatet 39,2 procent, hvilket tæller som halvt indfriet. Derfor blev kun halvdelen af beløbet knyttet til målet udbetalt.

– Det ikke opfyldte mål vedrørte gennemførelsesgraden inden for fem år på henholdsvis de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

– For de gymnasiale uddannelser var målet en gennemførelsesgrad på 56,5 pct., mens det realiserede resultat var 54,0 pct. For erhvervsuddannelserne var målet 52,0 pct., mens det realiserede resultat var 49,6 pct., skriver departementet.

Begge resultater lå desuden under niveauet i 2022, som var aftalens udgangspunkt. Derfor blev pengene knyttet til det mål ikke udbetalt. 

For god ordens skyld er de seks millioner stadig et lille beløb, når man ser det i forhold til EU’s samlede uddannelsesstøtte til Grønland. Det meste af denne støtte er ikke bundet op på de pågældende uddannelsesmål.

Partnerskabsaftalen med EU for årene 2021-2027 er på i alt cirka 1,7 milliarder kroner, og 90 procent af de penge går til uddannelsesområdet, fremgår det af forslaget til finanslov for 2027.

Afvigelse på over 50 millioner forklaret 

Departementet for Finanser skulle derudover forklare, hvorfor der kom 50,8 millioner mindre ind på kontoen for indtægter fra partnerskabsaftalen med EU, end finansloven regnede med.

Det skyldes ifølge departementet penge til Grøn Vækst-projekter. Det er en anden del af Grønlands samarbejde med EU, og de penge skal bogføres på en bestemt konto.

For det første blev 22,3 millioner i 2024 ved en menneskelig fejl bogført på den forkerte konto og først flyttet i 2025. Dernæst havde finansloven for 2025 regnet med årets Grøn Vækst-penge på 28,4 millioner på samme konto, selvom de hører hjemme et andet sted. 

Pengene er stadig retteligt modtaget fra EU og står nu på deres rette plads. 

– Dette har således ikke påført landskassen noget tab, understreger departementet.

Ifølge departementet skyldes fejlen blandt andet, at overførslerne fra Europa-Kommissionen kan være svære for sagsbehandlerne at gennemskue. Den efterfølgende afstemning fangede heller ikke fejlen.

Naalakkersuisut vil nu se på, hvordan man kan få en mere systematisk og dokumenteret afstemning af EU-indtægterne. Departementet vil også tage sagen op med Europa-Kommissionen.