Stor skolebrand i Maniitsoq – hold afstand til røgen

Politiet beder borgere i Maniitsoq om at holde afstand til røgskyen og lukke vinduer.

Offentliggjort

En voldsom brand er opstået på skolen Atuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq. 

– Det er en stor brand, og brandvæsenet arbejder på fuld tryk. Vi beder folk om at holde afstand til røgfanen og om at lukke vinduerne, siger Karsten Højrup Kristensen, vagtchef hos Grønlands Politi. 

Der er foreløbig ikke nogen tidshorisont for, hvornår indsatsen forventes overstået. 

– Skolen var under renovering, og branden kan være opstået i forbindelse med noget påbrænding af tagpap, oplyser vagtchefen. 

Powered by Labrador CMS