Fangerviden skal ind i biologuddannelse

Et nyt samarbejde mellem Oceans North Kalaallit Nunaat og Ilisimatusarfik skal give fiskere og fangeres viden en mere aktiv rolle i uddannelsen af kommende biologer. De skal samtidig kompenseres, når de bidrager med deres viden.

Ifølge parterne bygger samarbejdet på, at akademisk viden, fiskeres og fangeres erfaringer og oprindelige folks viden skal betragtes som forskellige, men ligeværdige og supplerende vidensformer.

Foto: Oscar Scott Carl

Morten Okkels Morten Okkels Journalist

Offentliggjort søndag 30. aug 2026 13:31

Annonce

Fangere og fiskere skal ikke blot være personer, som biologer indsamler oplysninger fra eller forsker i.

De skal i højere grad selv være aktive bidragydere, når kommende biologer bliver uddannet i Grønland.

Det er målet med en ny samarbejdsaftale mellem miljøorganisationen Oceans North Kalaallit Nunaat, ONKN, og SILA-afdelingen ved Ilisimatusarfik. Aftalen skal styrke inddragelsen af fiskeres og fangeres erfaringsbaserede viden samt oprindelige folks viden i undervisningen.

SILA-uddannelsen på Ilisimatusarfik

SILA er en uddannelse, hvor naturen er rammen og fundamentet for at uddanne kommende generationer i respektfuld forvaltning af biodiversitet, i klimaforandringer og i mulighederne, der eksisterer i relationerne mellem mennesker og natur, som er særlige for Grønland og for Arktis.

Uddannelsen er målrettet det grønlandske arbejdsmarked, og skal sikre de studerende konkrete kompetencer, som de kan bruge i deres arbejdsliv som biologer i Grønland.

Kilde: Ilisimatusarfik

I første omgang bliver samarbejdet koncentreret om kurset PUISI om sælen.

En bevilling fra ONKN skal blandt andet bruges til at kompensere de fiskere og fangere, som bidrager til undervisningen. Pengene skal også understøtte logistikken omkring feltarbejde og udviklingen af nyt undervisningsmateriale.

Annonce

– Det er afgørende, at fangere og fiskere ikke bare bliver studieobjekter, men aktive bidragydere til uddannelsen. Derfor har vi valgt at prioritere netop kompensation og logistik omkring feltarbejdet, siger Jenseeraq Poulsen, direktør for ONKN.

Ud i felten med fangere

På PUISI-kurset skal de studerende blandt andet deltage i feltarbejde sammen med fangere.

Her skal de lære om sælfangst, vejr- og isforhold, sæsonvariationer, artskendskab og sikkerhed. Undervisningen skal desuden koble biologisk viden om havpattedyrs anatomi og fysiologi sammen med oprindelige folks viden.

Sælskindets kulturelle og økonomiske betydning bliver også en del af kurset, der samtidig skal beskæftige sig med aktuelle diskussioner blandt arktiske oprindelige folk om brugen af sæl og forskningen på området.

– Takket være en bevilling gennem ONKN kan SILA sætte ekstra fokus på de kursuselementer, der involverer kompensation til deltagende fiskere og fangere, understøtte logistik forbundet med feltarbejde samt udvikling af nye undervisningsmaterialer, siger Aviâja Lyberth Hauptmann, afdelingsleder for SILA.

ONKN skal også bidrage med ekspertise om bæredygtig forvaltning af havets ressourcer og brugen af oprindelige folks viden i forskning og forvaltning.