oprydning

Stor oprydningsarbejde i Kangilinnguit sat i gang

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har igangsat arbejdet med at fjerne affald og bygninger i Kangilinnguit/Grønnedal

Offentliggjort

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen (S) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen blev tidligere på året enige om at igangsætte oprydning i Kangilinnguit.

Fjernelse af affald og bygninger, der ikke længere skal anvendes, skulle fjernes hurtigst muligt.

Forsvaret.dk skriver mandag, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har i oktober i samarbejde med entreprenørfirmaet Danstruct A/S igangsat oprydningen i Kangilinnguit.

- Som det første fjernes nu en stor mængde ikke-farligt affald, som ved Forsvarets fraflytning i 2012 blev oplagt i to bygninger. Ligeledes fjernes 14 containere med jern- og metalskrot og brændbart affald, hvor også selve containerne destrueres, da de ikke længere må anvendes til oversøisk transport, skriver Forsvaret.dk.

Jernaffald sendes til Aalborg, og det øvrige affald behandles på Nuuks affaldscenter. Det oplyses, at arbejdet forventes afsluttet næste måned, december.

Se billeder fra oprydningen her

Powered by Labrador CMS