økonomi
Stor konference om bæredygtig udvikling
Naalakkersuisoq for udenringsanliggender, Suka K. Frederiksen og udenrigsminster Anders Samuelsen er værter ved en stor konference om bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis
På en højt profileret konference i København drøftes FNs verdensmål for en bæredygtig udvikling.
Flere hundrede tilhørere overværede kronprins Frederik, der åbnede konferencen. Hans velkendte store kærlighed til Grønland blev endnu engang tydelig i hans tale, hvor han kom ind på den mægtige grønlandske natur.
- Den lokale befolkning har mestret denne natur i århundreder og årtusinder. Jeg har den dybeste respekt for den grønlandske befolkning, sagde han.
Udenrigsminister Anders Samuelsen understregede betydningen af forene miljøbeskyttelse og vækst til gavn for befolkningen.
- Regeringen ønsker at sætte fokus på at tiltrække flere investeringer til Arktis, herunder til Grønland, således at befolkningerne på en bæredygtig måde kan opleve økonomisk fremgang, sagde han.
Naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen understregede betydningen af at inddrage lokalbefolkning.
- Vi er nødt til at involvere lokalsamfundene for at befolkningen får ejerskab til udviklingen, sagde hun.