Annonce
Stoppet med 2,5 kg hash
En mand er blevet anholdt efter fund af 2,5 kg hash i hans bagage.
En mand i begyndelsen af 30'erne er torsdag eftermiddag blevet anholdt for forsøg på smugling af hash.
Annonce
Anholdelsen fandt sted ved 14-tiden, efter at toldere havde fundet 2,5 kg hash i mandens bagage i lufthavnen i Nuuk i forbindelse med mandens indrejse fra Danmark.
Det oplyser vagtchef Mark Larsen til Sermitsiaq.AG.
I løbet af dagen vil anklagemyndigheden fremstille manden med krav om tilbageholdelse som følge af brud på lov om euforiserende stoffer.