Stenbidersag: Udvalg afventer oversættelse af materiale

Revisionsudvalget har modtaget nyt materiale fra Naalakkersuisut vedrørende stenbidersagen. Men udvalget vil ikke tage stilling til sagen, før materialet er blevet oversat fra dansk til grønlandsk.

Formand for Inatsisartuts Revisionsudvalg Erik Jensen (S)
Offentliggjort

Inatsisartuts Revisionsudvalg vil ikke tage stilling til sidste de nye informationer i sagen om formand for Naalakkersuisuts Kim Kielsens rolle ved forøgelse af stenbider og udlejning af sit fartøj til en erhvervsfisker.

Udvalget har nu modtaget nyt materiale som har været tilbageholdt af Naalakkersuisut, men kun den danske udgave, oplyser formanden for Revisionsudvalget Erik Jensen (S) i en pressemeddelelse fra Bureau for Inatsisartut.

- Udvalget har endnu ikke haft tid til at gennemgå materialet, endsige vurdere om dette er fyldestgørende, hvilket vil ske i den kommende tid. Udvalget forventer ikke at kunne tage stilling til indholdet før den grønlandske version foreligger, understreger Erik Jensen i pressemeddelelsen.

Sermitsiaq.AG har stillet spørgsmål til udvalget om materialet fra Naalakkersuisut. Men endnu engang præciserer Erik Jensen, at udvalget har skærpet tavshedspligt om sagen.

- Udvalget skal for god ordens skyld bemærke, at arbejdet i udvalget er omfattet af skærpet fortrolighed, og udvalget kan derfor ikke kommentere på det konkrete indhold i det fremsendte materiale, lyder det fra Erik Jensen.

Powered by Labrador CMS