Annonce
Stadig færre indbyggere i Grønland
Befolkningstallet falder år for år, viser tal fra Grønlands Statistik.

Befolkningstallet er faldet for fjerde år i træk og er per 1. jan 2009 på 56.194.
Annonce
Der blev født 834 børn og 428 personer døde i løbet af 2008. Det giver et fødselsoverskud på 406 personer.
Nettoudvandringen var på 638 personer. Der udvandrede 3.175 personer og indvandrede 2.537 personer.
Det viser Grønlands Statistik. I samme periode viser tallene, at der i 2008 blev der registreret 1.282 flytninger fra bygd til by, mens strømmen den modsatte vej var 1.028 flytninger, hvilket er en nettofraflytning fra bygd til by på 254 i 2008.
En person kan flytte mere end en gang i løbet af et kalenderår. De 20.639 flytninger blev foretaget af 14.807 personer. Det svarer til, at hver fjerde indbygger i Grønland foretog mindst en flytning i 2008.