I Diskobugten, Uummannaq og Upernavik samt i det såkaldte forvaltningsområde 47 skal ejere af omsættelige hellefiskekvoter fiske mindst 75 procent af deres kvote i henhold til den gældende fiskerilov.
Hvis en fisker ikke har fisket mindst 75 procent af sin årlige kvote i de seneste tre år, bliver vedkommende fra nytår forpligtet til at sælge den del af kvoten, som ikke er blevet fisket. Hvis det ikke sker, vil Naalakkersuisut sælge kvoten på ejerens vegne, for sådan lyder reglerne i fiskeriloven.

Sermitsiaq beskrev i sidste uge alle partierne samt naalakkersuisoqs holdning til kravet om at udnytte 75 procent af kvoterne.
Det skete i forbindelse med, at alle tre fiskeriorganisationer i Grønland usædvanligt nok har henvendt sig samlet til naalakkersuisoq for fiskeri. Et af ønskerne i henvendelsen er, at kravet om at udnytte 75 procent af kvoten sættes ud af kraft i fem år.
Jerimiassen: Vores holdning har ikke ændret sig, men vi tilpasser os
Inuit Ataqatigiit var som det eneste parti imod suspenderingen af kravet i sidste uge. Partiet mente altså, at fiskerne skulle fiske op til 75 procent af deres kvote, men den holdning har nu ændret sig. Nu har de samme holdning som de øvrige partier.
- Kravet om 75 procent kan ikke opfyldes nu. Vi kan ikke have en lovgivning, som fiskerne ikke kan opfylde. Derfor har vi i Inuit Ataqatigiit lyttet til de tre organisationers budskab om en femårig suspension, siger Kristian Jerimiassen (IA) til Sermitsiaq.
Hvad er der sket, siden I har ændret holdning, og nu mener det samme som jeres koalitionspartnere?
- Vi er nødt til løbende at tilpasse os. På den måde kan vi opnå det bedst mulige resultat i fremtiden. Jeg siger ikke, at vores holdninger ændrer sig, men ja, vi tilpasser os, siger han.
Mange risikerer at miste deres kvoter
Sermitsiaq erfarede i begyndelsen af oktober, at kun 50 af 694 kvoteejere i forvaltningsområde 47 indtil videre i år har opfyldt kravet. Det betyder, at hvis den gældende lov ikke ændres, vil hundredvis af hellefiskfiskere blive nødt til at sælge deres værdifulde, personligt ejede hellefiskkvoter.
Det forekommer nu meget sandsynligt, at denne lov vil blive ændret. Det kræver alle partier i Inatsisartut nemlig nu.
Kravet om 75 procents udnyttelse af kvoterne blev for nylig debatteret ivrigt i Inatsisartut i forbindelse med, at parlamentet behandlede en anden ændring af fiskeriloven.