Sprogvurdering vækker opmærksomhed
Dansk Folkeparti tvivler på, at Siumut kan afskaffe dansk fra Inatsisartuts talerstol

Sprogpolitik vækker opmærksomhed
Dansk Folkeparti tvivler på, at Siumut kan afskaffe dansk fra Inatsisartuts talerstol
Dansk Folkeparti tvivler på de praktiske konsekvenser af en sprogvurdering, som professor og folkeretsekspert Ole Spiermann har foretaget på bestilling af Siumuts folketingsmedlem Lars - Emil Johansen. Spiermann slår i et notat ellers fast, at hverken international statsret eller selvstyreloven er til hinder for, at man forbyder dansk fra talerstolen i Inatsisartut, sådan som Siumut har været fortaler for.
Men Dansk Folkepartis Søren Espersen er skeptisk overfor Siumuts holdning, nøjagtigt som han tvivler på, at Grønland med et pennestrøg kan afskaffe dansk som politisk sprog.
- Så længe vi har et rigsfællesskab, er dansk en del af det grønlandske samfund. Siumut står temmelig alene med det her. Hvis en grønlænder bliver valgt til Folketinget uden at kunne tale dansk, er det helt i orden, at vedkommende taler grønlandsk fra talerstolen. Så må de andre i salen bare tage hovedtelefoner på og få det tolket, sige Søren Espersen til Berlingske Tidende.
Hvis dansk bliver forbudt, vil det i dag betyde, at to medlemmer af Naalakkersuisut, samt et medlem og en suppleant i Inatsisartut bliver afskåret fra at deltage i de politiske debatter.