Spil skal lære børn at læse
Spillet skal være et redskab til alle børn i alderen 6-9 år. Men specielt kan børn i risiko for udvikling af ordblindhed få støtte af spillet.
Uddannelsesstyrelsen lancerer et læselæringsspil, GraphoGame, der skal lære børn de grundlæggende læsefærdigheder i grønlandsk.
Det oplyser uddannelsesstyrelsen i en pressemeddelelse.
Det digitale spil er et dynamisk computerspil, som er udviklet af finske forskerteams fra Jyväskylä Universitet og er designet til at give intensiv træning af bogstav, lydforhold og begyndende læreindlæring.
Styrelsen oplyser, at spillet er en del af et større ordblindeprojekt for skoleelever. Spillet kan ifølge uddannelsesstyrelsen bruges af elever i alderen 6-9 år.
Stor fokus
De seneste par år er ordblindhed kommet i stor fokus blandt politikere, der efterspørger handlinger og hjælpemidler til personer med ordblindhed.
Grønland har ikke statistik på, hvor mange borgere, der har ordblindhed.
Naalakkersuisoq for uddannelse, Peter Olsen (IA) glæder sig over, at der er kommet et spil, der kan være med til at lære børn i at læse grønlandsk og støtte børn, der er i risiko for ordblindhed eller læsevanskeligheder.
- Digitale hjælpemidler er blevet uundværlige redskaber i undervisningen, og derfor er det ønskeligt at den slags innovative og sjældne redskaber, der støtter elevernes læsefærdigheder, bliver anvendt i stort omfang i skolerne. Læsekompetencen er et af de områder, der skal styrkes markant i Grønland. Især er det vigtigt med en tidlig indsats over for ordblinde, da man på den måde kan forebygge udvikling af store læsevanskeligheder, siger Peter Olsen.
Spillet er gratis og kan hentes af både lærere og forældre på Google Play Store ved installering til Android og tablets eller på App Store ved installering til iOS ved at søge: ”GraphoGame Kalaallisut”.