Spænding om nordatlantiske mandater
Tirsdag beslutter Grønlands folketingsmedlemmer sig for om de vil stemme for eller imod regeringens asylaftale.

Med løsgænger Pia Christmas-Møllers støtte til oppositionen er det uvist, om regeringen kan samle et flertal bag justeringen af asylaftalen. Men oppositionen skal sammmen med to grønlandske medlemmer stemme for forslaget for at have flertal. Afstemningen finder sted onsdag.
Sidste uge oplyste TV2 Politik, at Grønlands MF'ere ville stemme med oppositionen. Men ifølge knr.gl og jp.dk beslutter IA's folketingsmedlem Juliane Henningsen sig for sin stemme i morgen, tirsdag.
Før beslutningen bliver truffet vil Juliane Henningsen sætte sig sammen med sine to nordatlantiske kolleger i Folketinget, Siumits Lars-Emil Johansen og Folkeflokkens Høgni Hoydal oplyser Juliane Henningsens sekretær, Lotte Brøns Symes til jp.dk.
Dansk Folkeparti tror ikke, at det bliver noget problem for regeringen at holde fast i det nuværende forslag.
- Jeg anser det for højst usandsynligt, at de nordatlantiske medlemmer blander sig i dansk indenrigspolitik. Det har hidtil ikke været den måde, man har ageret på fra de færøske og grønlandske folketingsmedlemmers side. Det er jo ikke noget, der angår hverken Grønland eller Færøerne, siger Peter Skaarup til Ritzau.