Søslaget ved Ilulissat

Air Greenland har netop indgået kontrakt med Forsvarsministeriet om, at selskabet skal overtage en del af forsvarets transport-, overvågnings- og eftersøgningsopgaver i Grønland i lighed med SAR-tjenesten, som Air Greenland overtog allerede i 2020.

Men det er slet ikke en nyhed, at Danmark overlader forsvaret af Grønland til andre end militæret. Det skete allerede i 1700-tallet – og det endte med det første og hidtil eneste søslag ved Grønland.

Det er velkendt for de fleste, at Hans Egede med støtte fra den danske konge Frederik den fjerde kom til Grønland som missionær i 1721 – og syv år senere grundlagde Nuuk.

Da Frederik den fjerde dør i 1730, bliver tronen overtaget af Christian den sjette, som tager hele Grønlandsprojektet op til revision. For pengene var små – og Danmark havde også andre kolonier at passe.

Overvejelserne fører blandt andet til, at Sæby-købmanden Jacob Severin fik eneret på handelen på Grønland i 1733. I forvejen drev Severin storhandel på Island og Finnmarken i det nordligste Norge, og han drev også hvalfangst ved Svalbard.

Privatisering

Nu skal handel i den sammenhæng forstås i et mere bredt perspektiv, for også på Christian den sjettes tid fattedes riget penge, og han havde dybest set slet ikke råd til at forsvare Grønland, der på den tid var genstand for stor hollandsk interesse og ikke mindst hvalfangst.

Også dengang var der plads til kreative privatiseringstanker - og forsvaret af Grønland blev derfor lagt i hænderne på Jacob Severin. Tre af hans skibe fik lov til at sejle under kongeligt flag og efter et besøg på det københavnske Tøjhus (forsvarets arsenal og lager) i begyndelsen af 1739, hvor skibene blev forsynet med kanoner, stævnede man mod Grønland og Diskobugten, hvor der var særligt mange hollandske hvalfangere.

I første omgang gik turen til Qasigiannguit, der blev grundlagt i 1734 som koloni. Den 6. juni 1739 opdager Jacob Severins flåde fem hollandske ved Ilulissat – Makelijk Oud, som stedet kaldes på hollandsk.

Det kongelige flag bliver hejst på det største af Severins skibe ført af skipper Niels Fyenbo, hvorefter en kanon bliver affyret som en opfordring til hollænderne om at komme om bord. Hollænderne afslår og hejser det nederlandske flag til gengæld.

Så sender danskerne en delegation på fem mand over til hollænderne, der meddeler, at de ikke vil overgive sig uden kamp. Og det bliver starten til søslaget ved Ilulissat.

Hollænderne overgiver sig

Danskerne lægger sig uden for bugten og forhindrer hollænderne i at flygte. Fyenboe beslutter sig for at gøre pinen kort og åbner kampen med en kanonade, der varer fem kvarter. Hollænderne kan ikke skyde igen, fordi de danske skibe er uden for deres kanoners rækkevidde – og det ender med, at de stryger det nederlandske flag som tegn på overgivelse.

De hollandske besætninger – 44 mand i alt – bliver sat i land med en chalup (robåd) og proviant til en måned, så de kan opsøge andre hollandske skibe for at komme hjem.

De fem hollandske skibe bliver ført til Qasigiannguit. To af dem er så beskadigede, at de bliver hugget op og brugt til en ny købmandsbolig. De tre øvrige skibe blev en del af Jacob Severins flåde, der senere på året returnerer til Danmark lastet med hvalspæk til købmandens trankogeri, Grønlands Lykke, i Hals ved Limfjordens munding.

Med søslaget fik Jacob Severin lidt overskud på sine aktiviteter, men nogen guldrandet forretning blev de aldrig. Men Jakob Severin klarer sig, for han har giftet sig til forretningen som islandsk købmand – og i 1741 opretter han en såkaldt loge ved Makelijk Oud og opkalder den efter sig selv – Jacobshavn. 

Mindesten

Jacob Severin dør i 1753. På en mindesten rejst i 1921 i Sæby står der: ”Han undsatte Hans Egede. Bevarede Grønland for Danmark.”

Hollænderne var nok slået, men ikke knækket. Det skete først med oprettelsen af Den Kongelige Grønlandske Handels monopol i 1776 – og vejen dermed blev banet for en række danske kolonier i Grønland, men det er en hel anden historie end historien om Grønlands eneste søslag.

Jacob Severins handel fik også en helt anden betydning for Grønland. De fleste af hans søfolk stammede fra den østlige del af Vendsyssel – og på de kanter er Dorph, Lynge og Dalager nogle af de typiske navne. Søfolkene blev hængende i Grønland – og her har vi så oprindelsen på de grønlandske familier Dorph, Lynge og Dalager. Ved sit andet ægteskab blev Jacob Severin gift med en Maren Dalager.

Jacob Severins aktiviteter har også sat sit præg på byen Hals, hvor hans skibe havde hjemme. Midt i byen findes bygningen Hvalgabet, der husede trankogeriet. Foran bygningen står der to kæbeben fra en blåhval – akkurat som vi kender det fra Sisimiut.

De oprindelige hvalkæber var efterhånden god møre – og for en halv snes år siden blev de erstattet af glasfiberkopier. Men historien er jo god nok – og i Hals kan de så prale af, at Danmarks første Grønlandshavn lå i byen.

For fuldstændighedens skyld skal det med, at Jacob Severin udover Qasigiannguit og Ilulissat også sammen med Lars Dalager grundlagde kolonien Paamiut i 1742.

Kilder: Artiklen er skrevet på baggrund af en lang række artikler fra nettet. En udførlig beretning om Søslaget ved Makelijk Oud findes i bogen ”Støt kurs”, der fortæller den danske flådes historie i Grønland. Bogen er skrevet af pensioneret kaptajnløjtnant Per Herholdt Jensen.