Soldater i gaderne i Nuuk

Den amerikanske forfatter Mark Twain sagde, at historien ikke gentager sig, men at den ofte rimer. Og 2026 rimer på 1860, når det gælder soldater i gaderne i Nuuk. 

En luftbro mellem Europa og Grønland sender et uset antal militærfolk til byen. Det skaber frygt. 

Børnene kan ikke sove om natten, forældrene »prepper«, byen demonstrerer, og politikerne rejser i pendulfart til Europa og Amerika.

Nuuks borgmester Avaaraq S. Olsen har adresseret frygten: 

– Ingen havde forudset, at det militære ville fylde så meget i vores bybillede og hverdag. Faktisk fylder det allerede alt for meget for mange borgere her i byen. Foreløbigt har vi set danske, norske, svenske, finske, estiske, engelske, tyske, franske og hollandske soldater, og flere flag, sprog og nationaliteter er på vej. 

2026 rimer på 1860 

I 1860 betød voldsom storis langs Vestkysten, at mange skibe søgte sikker havn i Nuuk; også det engelske flådeskib »Bulldog« og den amerikanske skonnert »Nautilus«, hvis soldater og besætning benyttede ventetiden til en sightseeing. 

Det overvældende antal uniformer i gaderne skabte frygt blandt byens 300 indbyggere.

Avisen Atuagagdliutit udkom for allerførste gang i januar 1861. 

Flådebesøget sommeren forinden fyldte forsiden, og bladets redaktør Rasmus Berthelsen skrev: 

– Et af skibene var et stort engelsk krigsskib med mange soldater. Nogle beboere i Nuuk blev bange, da de så soldaterne komme i land, og blev forundret over, hvorfor de var kommet til Grønland. 

(»Bulldog« undersøgte mulighederne for et undersøisk telegrafkabel mellem Europa og Amerika, red). Den berømte kunstner Aron fra Kangeq var i Nuuk i sommeren 1860, og avisen bad ham illustrere artiklen om flådebesøget. Arons akvarel dokumenterer det overvældende antal soldater i blå uniform blandt de få grønlændere i rød anorak. 

Frygt i 1860 rimer på frygt i 2026.