Critical Metals Corp. har ansøgt om overtagelse af licens 

Det australsk-amerikanske råstofselskab Critical Metals Corp. har indsendt ansøgning om overtagelse af licens til sjældne jordartsmetaller i Killavaat Alannguat. – Vi regner med at kunne komme med en afgørelse inden for relativ kort tid, men det er en proces, der tager lidt tid, da vi er forpligtet gennem loven til at tjekke både selskabet og enkeltpersonerne bag selskabet grundigt, siger Naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen. 

Den australske forretningsmand og direktør for mineselskab Critical Metals Corp. Tony Sage, har siden 2020 opkøbt aktier i Tanbreez, og har nu 49,5 procent af aktierne. Med en forhåndslovning på yderligere 1, 5 procent og dermed aktiemajoriteten har selskabet for nyligt ansøgt departementet om råstoffer om overtagelse af licensen i Killavaat Alannguat.
Offentliggjort

Mineselskabet Critical Metals Corp., der er registreret på Jomfruøerne, og som i 2024 kom på den amerikanske børs Nasdaq, har nu formelt ansøgt selvstyret om at overtage Tanbreez' udvindingslicens i Killavaat Alannguat.

Opkøb af aktier 

Det er godt seks år siden, at det australsk-amerikanske selskab begyndte at opkøbe aktier i Tanbreez. Det er dog først nu, at de har 49,5 procent af aktierne i selskabet og med lovning på yderligere 1,5 procent og dermed aktiemajoriteten, har de lov til at søge selvstyret om en overtagelse af licensen.

Det fortæller den australske direktør i Critical Metals Corp., Tony Sage, der i sidste uge deltog i PDC-konferencen i Toronto sammen med direktør i Tanbreez, Greg Barnes.

Massive investeringer 

Siden 2020 har Critical Metals Corp. ifølge Tony Sage investeret ca. 20 mio. amerikanske dollars i projektet, og satser på yderligere at investere 50 mio. dollars i år.

 – De 50 mio. dollars skal blandt andet bruges til etablering af lagerfaciliteter og camp i området samt kontor i Qaqortoq. Derudover har vi søgt departementet om lov til at bygge en vej fra minen til lager, fortæller Tony Sage, der forklarer, at selskabet gik på den amerikanske børs i 2024, fordi man ønskede adgang til de amerikanske investorer.

Ifølge Tony Sage skal der nemlig investeres mellem 500-700 mio. dollars på at udvikle projektet, og det mener man kun kan lade sig gøre på det amerikanske investormarked. Selskabet har allerede fået en hensigtserklæring om et lån på  120 mio. dollars fra Exim Bank, hvis selskabet får lov at overtage licensen. 

– Vi regner med at kunne komme med en afgørelse inden for relativ kort tid, men det er en proces, der tager lidt tid, da vi er forpligtet gennem loven til at tjekke både selskabet og enkeltpersonerne bag selskabet grundigt, hvilket er blevet yderligere strammet i den nye minelov, siger Naalaakkersuisoq for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen.

Sagen under behandling i departementet 

I departementet for råstoffer, bekræfter naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen, at de har modtaget ansøgningen fra Critical Metals Corp., og at de er i gang med at behandle sagen.

– Vi regner med at kunne komme med en afgørelse inden for relativ kort tid, men det er en proces, der tager lidt tid, da vi er forpligtet gennem loven til at tjekke både selskabet og enkeltpersonerne bag selskabet grundigt, hvilket er blevet yderligere strammet i den nye minelov, siger Naaja H. Nathanielsen og tilføjer: 

– Så er vi er for eksempel forpligtet til at se på, hvordan selskabet har ageret i andre tidligere licenser, og om der er afsagt domme i tidligere sager. Derudover ser vi på om selskabet har forudsætninger både teknisk og økonomisk for at kunne drive projektet videre på mindst samme niveau som tidligere ejer, siger Naaja H. Nathanielsen. 

Tidligere domme til moderselskab  

Sermitsiaq har tidligere fortalt, at Critical Metals Corp. måske kan få problemer med at leve op til den grønlandske lovgivning, da en rettighedshaver ikke må være dømt eller have accepteret en bøde eller anden straf inden for de seneste fire år for blandt andet bestikkelse eller svig. 

For European Lithium, der ejer 83 procent af aktierne i Critical Metals Corp. og som deler ledelse, har i 2020, 2021 og 2022 fået bøder for børsmanipulation, markedsmisbrug og brud på indberetningspligten for samlet 343.000 euro eller ca. 2.6 mio. kroner, hvilket fremgår af opgørelser fra den østrigske finansmarkedsstyrelse FMA Österreich. 

Siden 2001 har det australske selskab Tanbreez haft licens til mineralforekomsterne i Killavaat Alannguat. I 2020 indgik de en aftale med det australsk-amerikanske selskab Critical Metals Corp. om en stepvis overtagelse af Tanbreez. For nylig indsendte Critical Metals Corp. en anmodning om overtagelse af licensen, hvilket nu er ved at blive sagsbehandlet i departementet for råstoffer, der blandt andet skal lave baggrundstjek på både selskabet og personerne bag selskabet.

Klage fra miljøorganisation

Derudover indsendte miljøorganisationen NOAH en klage til Nasdaq hovedkontor i New York i 2024 da de mente, at European Lithium videregav ukorrekte oplysninger til deres aktionærer om, at de har alle licenser på plads til deres projekt i Østrig, hvilket ifølge det østrigske finansministerium ikke var tilfældet. 

Endelig har Sermitsiaq også fortalt, hvordan to rumænske medier: Romania-Insider.com og Ziarul Financiar har koblet European Lithium til den kontroversielle rumænsk-australske forretningsmand Frank Timis, der angiveligt skulle sidde på størstedelen af aktierne i selskabet som en skyggeleder med det formål at sikre, at Rumænien kan blive forarbejdningssted for et fremtidigt industrianlæg til produktion af metaller og magneter til industri og forsvar.

Samarbejde med Saudi-Arabien om procesanlæg

Senest har mediet Danwatch beskrevet, at Critical Metals Corp. januar i år indgik en en foreløbig aftale om at etablere et joint venture med et større saudisk industrikonglomerat. Formålet er at 25 procent af råstofferne, der udvindes fra projektet i Killavaat Alannguat skal transporteres til Saudi-Arabien, hvor de skal forarbejdes på et kommende nyt procesanlæg, hvorefter de raffinerede råstoffer skal sendes videre til produktion i USA.

Teknikaliteter førte til domme 

Adspurgt om de forskellige belastende sager,  siger Tony Sage til Sermitsiaq, at der i forhold til dommene i Østrig er tale om teknikaliteter, der skyldes, at aktier blev handlet i forskellige tidszoner i henholdsvis Australien og Østrig, hvilket efterfølgende betød at selskabet afnoterede sine aktier fra børsen i Wien. 

Derudover påpeger Tony Sage, at der blev lavet et grundigt baggrundtjek på ham, da selskabet skulle på børsen i USA i 2024.  

– I forhold til historien om, at forretningsmanden Frank Timis skulle sidde på størstedelen af aktierne i European Lithium, er ikke korrekt. Han har ikke aktier i European Lithium, og har kun hjulpet os med at komme igennem til den rumænske regering i forhold til eventuel etablering af raffinaderi,  siger Tony Sage, der også afviser kritikken fra miljøorganisationen NOAH. 

– Vi er ikke bekymrede for den del. 

Ifølge departementet vil der formentlig komme en afgørelse om, hvorvidt Critical Metals Corp. kan overtage udvindingslicensen i Killavaat Alannguaq inden udgangen af marts måned.

 

 

Powered by Labrador CMS