Slædepatruljen Sirius: Kvinder prøver af om de har det der skal til

DR er i gang med en tv-serie, hvor kvinder skal teste deres fysiske og psykiske styrker for at komme i betragtning til at komme med i Slædepatruljen Sirius.

Her er Nivi Geisler ude på dyb vand. Se hvordan det går med hende og de andre kvinder i DRTV.

Siden slædepatruljen Sirius for 50 år siden blev til, har der aldrig været kvinder med i patruljen. Men hvorfor det? Der er jo ingen regler om køn og identitet, hvis man skal komme i betragtning.

Det har DR sat sig for at finde ud af igennem en tv-serie, hvor 18 udvalgte kvinder samles i Danmark til et benhårdt udskillelsesforløb. De skal kæmpe om at komme med videre til næste fase i Sverige.

Kvinderne skal bevise, at de både har fysisk styrke, udholdenhed og mentalt overskud for at komme igennem nåleøjet til slædepatruljen. Nivi Geisler fra Grønland er én af de kvinder der udfordrer sig selv og deltager i udskillelsesforløbet.

Slædepatruljen passer på ødemarker i Nord- og Nordøstgrønland

Efter Anden Verdenskrig og den kolde krigs begyndelse ønskede Danmark at udbygge sin tilstedeværelse i Nord- og Nordøstgrønland. Søværnet anbefalede i den forbindelse at oprette en patruljetjeneste.

I 1950 kom slædepatruljen til verden under navnet "Operation Resolut" og skulle sikre dansk tilstedeværelse i Nord- og Nordøstgrønland. 2 år efter skiftede patruljen navn til "Slædepatruljen Sirius" for at undgå forveksling med den canadiske vejrstation "Resolute Bay".

Organisatorisk blev Sirius i 2006 underlagt Grønlands Kommando og seks år senere flyttede patruljen med ind under Arktisk Kommandos vinger, da Arktisk Kommando blev oprettet i 2012. I dag er Slædepatruljen Sirius underlagt Specialoperationskommandoen, mens operative indsættelser stadig foregår via Arktisk Kommando, præsenterer Slædepatruljen Sirius sig selv i Forsvarets hjemmeside.

Følg kvinderne

Frem til nu har der været to udsendelser, hvor kvinderne bliver udsat for massive test, fysisk og psykisk og den tredje udsendelse i serien kan ses fra den 2. november.

Sermitsiaq.AG vil ikke spoile og fortælle hvordan det går med kvinderne, men seere kan gå ind i DRTV og følge kvindernes dyst i udsendelsen "Slædepatruljen".

Powered by Labrador CMS