Selskab advarer mod kasserede rejer
Nogle personer forsøger at sælge kasserede rejer via Facebook, og Royal Greenland advarer folk mod at købe eller spise dem.
Der er i øjeblikket rejer til salg på Facebook, der ellers var blevet smidt ud i en affaldscontainer i Ilulissat.
Det oplyser Royal Greenland i en pressemeddelelse.
Rejerne er blevet kasseret fra fiskeriselskabets fabrik i Ilulissat, og Royal Greenland advarer mod at købe eller spise rejerne:
- Royal Greenland understreger, at disse rejer ikke opretholder vores strenge kvalitets- og sikkerhedsstandarder, og som derfor måske ikke er egnede til konsum. Vi opfordrer kraftigt offentligheden til ikke at købe eller indtage disse rejer, skriver selskabet.
Ifølge Royal Greenland er det flere forskellige personer, som forsøger at sælge rejerne til private gennem Facebook.
- Vi er i kontakt med relevante myndigheder om situationen. Royal Greenland prioriterer vores kunders sikkerhed og sundhed højt og vil tage alle nødvendige skridt for at forhindre lignende hændelser i fremtiden, skriver Royal Greenland.