pilluarit
Se billeder: Modig debutroman udfordrer vores seksualitet
Bogen er bygget op omkring to lesbiske, en bøsse, en biseksuel og en transseksuel og handler om kærlighed, venskab og familiebånd
Grønland blev rigere torsdag. Det skete ved udgivelsen af Niviaq Korniliussens første roman 'Homo Sapienne'.
Begivenheden blev fejret ved en reception klokken 16 til 18 torsdag i kulturhuset Katuaq i Nuuk, som bogforlaget Milik havde arrangeret.
Bogforlægger Lene Terkildsen bød velkommen til de mange fremmødte og fortalte, at vi allerede kender Niviaq Korneliussen fra novellekonkurrencen Allatta for unge mellem 15 – 25 år. Her blev Niviaqs novelle 'San Francisco' udvalgt til antologien 'Ung i Grønland – ung i verden'.
Der blev læst op af de smukke forord i romanen, inden Niviaq selv gav de mange tilhørere smagsprøver fra bogen. Samtidig blev fotografen Jørgen Chemnitz’ stemningsmættede foto fra bogen projiceret op på et stort lærred.
Læs: Partii Naleraq-kandidat afviser homovielser og adoption
Læs: Partii Naleraq tager afstand fra homo-udtalelse
To lesbiske, en bøsse, en biseksuel og en transseksuel
Titlen 'Homo Sapienne' en til lejligheden nyopfunden kvindelig gradbøjning af menneske. Den er bygget op omkring fem unge grønlandske hovedpersoner - den to lesbiske, en bøsse, en biseksuel og en transseksuel. Hovedpersonerne krydser og vikler sig ind i hinanden og skildrer hverdagskampe og udsathed i en indfølende, let og humoristisk stil.
Den handler om kærlighed, venskab og familiebånd.
Stilen er ungdommelig – sms og Facebook veksler mellem sanseligt, råt og poetisk fortællersprog. Hver kapitel er illustreret af Jørgen Chemnitz rå og humoristiske sort/hvide fotos.
Niviaq Korneliussen er 24 år og fra Nanortalik. Hun læser psykologi på Aarhus Universitet.
På trods af sin unge alder udviser Niviaq Korneliussen stort talent sammen med en dyb indsigt og indlevelse i vores menneskelige natur.
Hendes bog bliver præsenteret i Det Grønlandske Hus i København onsdag den 5. november.
Se billeder under denne tekst