klimaforandringer
Se billeder: Indlandsisen går i sort
Sneen i Grønland er mindre og mindre hvid. Det har konsekvenser for, hvor meget den smelter. For mørk sne opsuger langt mere varme
Den såkaldte albedo er styrende for hvor meget af Grønlands indlandsis, der smelter hvert år. Albedoen er mål for en overflades evne til at tilbagekaste lys og dermed energi.
I det seneste årti har forskerne på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmarks og Grønlands, Geus, registreret et generelt fald i indlandsisens albedo kulminerende med det ’mørkeste år’ 2014. Afsmeltningen er øget tilsvarende.
2014 har også været forholdsvist nedbørfattigt på indlandsisen, og gammel sne er mørkere end ny sne.
Tilfælde af meget kraftig afsmeltning målt i august 2014 over en uge bidrog muligvis også til den lave samlede albedo i perioden.
Læs: Indlandsisen smelter langt hurtigere end forventet
Læs: Sorte gletsjere opsuger mere varme end før
Sort sne suger
Solstrålingen er den vigtigste kilde til smelte-energi. En mørk overflade opsuger mere stråling og smelter derfor hurtigere.
Den stadigt mørkere overflade af indlandsisen er formentlig koblet til et generelt fald i snedækket i det arktiske forår. Det fører til, at mere støv hvirvles fra jordoverfladen op i atmosfæren og med vinden føres ind på indlandsisen. Naturbrande bidrager muligvis også med sodpartikler.
Læs: Indlandsisen i syd smeltede næsten væk for 400.000 år siden
Læs: Kæmpe del af indlandsisen er sat i bevægelse
Ny viden i klimamodellerne
Professor Jason Box, Geus, og hans forskergruppe arbejder målrettet på at afsløre, hvilke processer der ligger bag indlandsisens stadigt faldende albedo.
En vigtig basis for forståelse af disse processer er moniteringsarbejdet i Promice (Program for overvågning af Grønlands indlandsis), der ledes af seniorforsker Signe Bech Andersen, Geus. Forskere på DMI arbejder tæt sammen med Professor Box' gruppe, blandt andet på data-siden polarportal.dk, hvor målinger af indlandsisens albedo løbende bliver offentliggjort.
- En bedre forståelse af processerne bag albedo-ændringerne kan præcisere DMI's daglige beregninger af istabet fra Grønland. På sigt vil også klimamodellerne nyde godt af forskningen, så de kan levere endnu mere detaljerede forudsigelserne om indlandsisens fremtid, siger klimaforsker Ruth Mottram fra Danmarks Klimacenter ved DMI.
Denne artikel er bragt efter aftale med DMI. Historien er oprindeligt fra dmi.dk og er skrevet af Niels Hansen og Bjarne Siewertsen. Den blev lagt på dmi.dk den 9. oktober
Se fire billeder under denne tekst