Sarfaq Ittuk leverer sejlende lysshow
Borgerne mellem Nuuk og Ilulissat kan denne weekend opleve et lysshow fra kystskibet Sarfaq Ittuk.
Kystskibet Sarfaq Ittuk vil denne weekend levere et sejlende lysshow. Ved hvert anløb vil Naleraq Lights lyse fjelde og isbjerge op i farver og mønstre, mens skibet serverer varm kakao til sine passagerer. Det skriver rederiet Arctic Umiaq Line i en pressemeddelelse.
Kunstneren Ujarneq Fleischer står for aktiviteter, workshops og spillefilm visning for passagererne ombord lørdag, søndag og mandag.
- Vi ønsker at give et flot og mindeværdigt lys show her i juletiden for borgerne langs kysten, men også lyse naturens overvældende fjelde og isbjerge op, mens solen er i sin dybeste søvn i Arktis.
- Lysshow med varm kakao mellem hænderne oppe på dækket med panorama udsigt over Grønland, mens Ujarneq skaber et kreativt miljø fyldt med skønne gensynsøjeblikke i hvert stop – det er glædeligt, siger Arctic Umiaq Lines direktør, Jens-Jakob Sandgreen.
Bor du i Nuuk, Maniitsoq, Kangaamiut, Sisimiut, Aasiaat, Qeqertarsuaq eller Ilulissat kan du opleve lysshowet i følgende tidspunkter:
Lørdag d. 17. dec.
Kl. 06:00 Maniitsoq
Kl. 10:00 Kangaamiut
Kl. 17:00 Sisimiut
Kl. 19:00 Sisimiut
Søndag d. 18. dec.
Kl. 06:00 Aasiaat
Kl. 10:00 Qeqertarsuaq
Kl. 15:30 Ilulissat
Kl. 17:30 Ilulissat
Kl. 22:00 Aasiaat
Mandag d. 19. dec.
Kl. 09:30 Sisimiut
Kl. 11:00 Sisimiut
Kl. 17:45 Kangaamiut
Kl. 21:30 Maniitsoq