SAR-operation efter mayday: Tre personer evakueret fra båd

Natten til onsdag sejlede politiet ud fra Nuuk, efter at have modtaget et nødopkald fra en båd med tre personer ombord.

Politiet sejlede ud efter de nødstedte sejlere i fartøjet Nakuaq. (Arkivfoto)
Offentliggjort

Tre personer er sluppet godt fra en situation, hvor de var i havsnød.

Ved midnatstid natten til onsdag modtog Grønlands Politi således et nødopkald via Aasiaat Radio fra en mindre motorbåd.

Motorbåden befandt sig i farvandet lidt nord for Kangeq ved Nuuk og havde udsendt et mayday på grund af motorproblemer og kraftig vind, fortæller vagtchef ved politiet Ole Hald til Sermitsiaq.AG.

Han fortæller, at politiet sejlede ud fra Nuuk med politiets fartøj Nakuaq kl. 01.50 og fik til den nødstedte båd omkring kl. 03.

Lauge Koch også alarmeret

- Da vi får kontakt til båden, bliver de tre personer evakueret over på Nakuaq, og ders båd bliver forankret derude, fortæller Ole Hald.

Ingen kom til skade ved episoden, og det er op til ejeren at få hentet sin båd.

Arktisk Kommando oplyser i sin døgnrapport, at inspektionsfartøjet Lauge Koch også blev alarmeret i forbindelse med nødopkaldet, men da politiet kom frem til båden og fik reddet personerne om bord, forlod Lauge Koch redningsaktionen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS