Rolig nytårsaften på kysten

Indbyggerne i Sisimiut og Qaqortoq har haft en forholdsvis rolig nytårsaften set med politiets øjne

Foto: Søren Duran Duus
Offentliggjort

Politiet i Sisimiut og Qaqortoq melder om en rolig nytårsaften uden større dramatik.

- Vi har haft en forholdsvis rolig nytårsaften her i Sisimiut. Der var ingen tilkaldelser før nytårsmorgen, hvor vi blev kaldt ud til mindre husspektakler og berusere. Intet alvorligt, men vi anholdt én person i forbindelse med husspektakler, og vedkommende sov rusen ud i detentionen og blev løsladt samme dag. Der har ingen sigtelser været, fortæller daglig leder ved politiet i Sisimiut, Karl Jørgen Lennert.

Læs "Ni anholdelser nytårsaften i Nuuk"

I Sydgrønland forløb nytårsaften ligeledes ganske stille uden alvorlige hændelser.

- Vi har foretaget én anholdelse nytårsdag i forbindelse med husspektakler. Vedkommende blev sluppet fri igen sammen dag. Vi har mest haft med husspektakler at gøre, men intet alvorligt, fortæller stationsleder ved politiet i Qaqortoq, Bent Ole Kleist.

Det har endnu ikke været muligt at få fat i politiet i Ilulissat.

Powered by Labrador CMS