Restauratør: Efterfester bliver til morgenfester
Restaurationsbranchen er ikke udelt begejstret for forslaget om at værtshusene kan holde åbnet til klokken fem
Demokraterne vil afskaffe efterfesterne ved at give værtshusene lov til at holde åbnet ind til klokken fem.
Men i hotel- og restaurationsbranchen er ikke alle overbevist om, at det vil få efterfesterne til at forsvinde.
Det skriver avisen AG.
- Der kan siges både for og imod den idé. Min personlige holdning er, at der vil være både forfester og efterfester, selv om der er åbent til klokken 05, siger hoteldirektør Helge Tang til AG. Han er formand for GE's brancheforening for turisme, restauranter og hoteller.
Helge Tang vil dog på et andet punkt gerne have ændret åbningstiderne, nemlig omkring helligdagene. Han kalder således reglen om, at der skal lukkes klokken 24 onsdagen før påske for 'helt skudt i låget'.
Du kan læse mere om debatten om åbningstiderne i AG. Du kan få adgang til den elektroniske udgave af avisen via linket nedenfor: