Torsdag aften uropfører Aalborg Symfoniorkester Arnannguaq Gerstrøms nye symfoniske værk Lines of Belonging.
Det 12 minutter lange værk er bestilt af Aalborg Symfoniorkester, der har 65 fuldtidsansatte musikere. Da prøverne gik i gang mandag, var det første gang, at Arnannguaq Gerstrøm hørte værket, for komponistarbejdet foregår primært oppe i hovedet med god hjælp fra computeren.
Torsdag aften uropfører Aalborg Symfoniorkester Arnannguaq Gerstrøms nye symfoniske værk Lines of Belonging.
Det 12 minutter lange værk er bestilt af Aalborg Symfoniorkester, der har 65 fuldtidsansatte musikere. Da prøverne gik i gang mandag, var det første gang, at Arnannguaq Gerstrøm hørte værket, for komponistarbejdet foregår primært oppe i hovedet med god hjælp fra computeren.
- Det var spændende endelig at høre musikken rigtigt, sådan som den skal spilles, fortæller Arnannguaq Gerstrøm.
Kæmpeapparat
- Det er et kæmpeapparat, der sættes i gang, når man laver symfoniske værker for et helt orkester. Der er mange musikere og også et stort apparat bag ved uropførelsen, så der er ikke plads til fejl og pludselige ændringer. Den skal helst sidde lige i skabet fra første prøve.
Orkestermusik er partiturmusik. Det vil sige, at komponisten skriver noder for hvert enkelt instrument eller instrumentgrupper i orkestret. Partituret beskriver, hvordan for eksempel en trompet eller en tromme skal spille – toneart, tempo og så videre – og så er det dirigentens arbejde at få det hele til at spille sammen, sådan som komponisten har tænkt værket.
Rent lavpraktisk havde Arnannguaq Gerstrøm en times møde mandag morgen med Aalborg Symfoniorkesters chefdirigent, amerikanske Joshua Weilerstein – og så gik de to i koncertsalen, hvor det store orkester sad klar.
Dirigenten går på podiet – og komponisten sætter sig så bagerst i salen og lytter, når orkestret arbejder sig igennem værket.
- Jeg er meget tilfreds. Det lød akkurat, som jeg har tænkt musikken. Nu skal der øves igen tirsdag og onsdag, inden uropførelsen torsdag aften. Og jeg glæder mig da til at høre publikums reaktion. Men jeg føler mig helt tryg. Det er et professionelt orkester og en internationalt anerkendt dirigent, så når jeg gør mit arbejde ordentligt, kan det ikke gå galt.
Erfaren komponist
Det er heller ikke første gang, at Arnannguaq Gerstrøm prøver det. Lines of Belonging er hendes fjerde værk for fuldt orkester.
- Jeg lever i dag af at komponere, og jeg har nok at lave. Det hænger først og fremmest sammen med, at jeg har skabt mig et navn og et godt rygte i branchen – og ikke så meget med, at jeg har en grønlandsk baggrund.
- Så jeg tror ikke, at interessen for min musik blandt orkestrene har noget med den aktuelle interesse for Grønland eller en Trump-effekt.
- Men det spiller nok ind i publikums-interessen, når værkerne bliver opført. Det vil jeg bestemt ikke afvise.
Arnannguaq Gerstrøms værker er da også blevet spillet af orkestre over hele verden – så langt væk som i Venezuela.
- Det er jo det, der er det fine ved partitur-musik. Alt er skrevet ned – og orkestrene kan opføre min musik uden min tilstedeværelse, forklarer Arnannguaq Gerstrøm.
Det nye værk
Lines of Belonging reflekterer over relationer i en global tid: mellem lande, kulturer og mennesker, men også mellem historie og identitet.
Værket undersøger, hvordan følelsen af at høre til kan være både stærk, skrøbelig og sammensat – særligt når et menneske bærer flere kulturer, sprog og geografiske tilhørsforhold med sig.
Værket er instrumentalt og indeholder hverken sang, tekst eller talte ord. Musikken fortæller derfor ikke en fastlagt historie, men giver den enkelte lytter mulighed for at opleve og fortolke den ud fra sit eget ståsted.
Til uopførelsen torsdag aften er Arnannguaq Gerstrøm i fint selskab. Udover Gerstrøms Lines of Belonging spiller Aalborg Symfoniorkester også den finske komponist Jean Sibelius’ violinkoncert og den russiske komponist Sergej Rakhmaninovs anden symfoni.
- Både Sibelius og Rakhmaninov hører til mine yndlingskomponister, så det er jeg meget stolt over, siger Arnannguaq Gerstrøm.