Rensdyr opdaget på ø
Departementet for Fiskeri og Fangst har i samarbejde med jagtbetjente konstateret, at der nu er rensdyr på øen Alluttoq nord for Ilulissat.
Myndighederne har fået bekræftet, at der er rensdyr på øen Alluttoq nord for Ilulissat.
Departementet for Fiskeri og Fangst minder i den forbindelse om, at rensdyrene er fredede, fordi øen ikke er en del af fangstregionen på Nuussuaq-halvøen.
Det skriver departementet i en pressemeddelelse.
Departementet for Fiskeri og Fangst har i samarbejde med Grønlands Naturinstitut vurderet, at rensdyrene på Alluttoq uden tvivl kommer fra Nuussuaq-halvøen, og at de om vinteren er vandret til øen over isen.
Kan blive inddraget som fangstområde på sigt
Det vides ikke, hvor mange rensdyr, det drejer sig om, skriver departementet.
Departementet arbejder på, at man til næste år kan vurdere og beslutte, hvorvidt Alluttoq skal medtages som en del af fangstregionen på Nuussuaq-halvøen:
- Men der en nogle høringsprocesser, der skal gennemføres, før en endelig beslutning vil foreligge, skriver Departementet for Fiskeri og Fangst.