Rekordvarm martsdag i Nuuk

Nuuk satte ny varmerekord lørdag den 4. marts, da en særdeles varm vind sendte temperaturen op på 15,2 grader.

Høj sol og plusgrader kunne borgere i Nuuk nyde. Lørdag blev der målt rekordhøje temperaturer i hovedstaden.
Offentliggjort

Har du også undret dig over de kraftige temperatursving, som Nuuk og flere andre byer i Sydvestgrønland har oplevet de seneste dage?

Fænomenet, hvor temperaturen stiger hurtigt skyldes en fønvind, hvor luften opvarmes hurtigt, når den strømmer ned til overfladen. Og den seneste afføder en rekordvarm dag i Nuuk.

Blot et par dage efter en kraftig storm med vindstød i orkanstyrke, røg temperaturene i Nuuk op over 15 grader.

Det er ny rekord for temperaturen i marts i Nuuk, melder DMI på sin hjemmeside. Lørdag blev temperaturen i Nuuk målt til 15,2 grader.

Forår på kort visit

De høje temperaturer smeltede sneen hurtigt. Og det er usædvanligt med så høje temperaturer i starten af marts, lyder det fra DMI.

- Det er usædvanligt med så høje temperatur i marts måned i Nuuk. Årsagen skal findes i fønvinden, som er hovedingrediensen i en sådan rekord. De første dage i marts har budt på højere middeltemperaturer, end det vi normalt ser i Nuuk på denne tid af året, og dermed får fønvinden et højere udgangspunkt, når den byder ind med 10 grader ekstra opvarmning, skriver DMI på sin hjemmeside.

DMI skriver, at de seneste dages høje temperaturer i Sydvestgrønland skyldes, at kraftige lavtryk syd for Grønland har sendt varm luft op over Sydgrønland fra sydøst. Vinden, der passerer indlandsisen har så suset ned til lige over havoverfladen, og giver dermed varm brise til byer, der ellers var midt i vinterkulden.

Ifølge DMI's vejrprognose, så vender temperaturen tilbage til kuldegrader over de næste dage.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS