Ekspert om udlændinges mulighed for at købe ejendom i Grønland: Lovgivning er rimelig klar

Tilbage i september skrev det danske medie Weekendsavisen en historie om, at erhvervsmanden Jørgen Wæver Johannsens nyetablerede selskab Inuit Properties Greenland Aps. havde købt en ejendom i Nuuk med en overførsel fra det amerikanske selskab Greenland Development Partners LCC. 

Historien satte gang i en større debat om, hvem der egentlig kan købe ejendomme, og om lovgivningen er god nok til at sikre, at boligmassen bliver på grønlandske hænder. 

Sermitsiaq kontaktede derfor Departement for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab samt Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling for at høre, hvad lovgivningen egentlig siger om udlændinges muligheder for at opkøbe ejendomme for eksempel via stedfortrædere. 

Departementet kommenterer ikke på konkrete sager, men siger, at hvis en konstruktion reelt har til formål at omgå lovens begrænsninger, kan erhvervelsen af ejendomme være ugyldig. 

Lovgivning

Reglerne om erhvervelse af fast ejendom i Grønland fremgår af Inatsisartutlov nr. 78 af 21. november 2025.

Her står der blandt andet, at det kun er danske statsborgere, der kan erhverve ejendomsret eller brugsret til fast ejendom i Grønland. Personer uden dansk statsborgerskab kan dog også gøre det, hvis de har haft fast bopæl og folkeregisteradresse i Grønland i mindst 2 år og har været fuldt skattepligtige til Grønland i mindst 2 år.

Selskaber der ønsker at købe fast ejendom, skal være ejet eller styret af personer med dansk statsborgerskab eller af personer, der opfylder kravene i loven.

Kapitalselskaber med hjemsted i Grønland kan også erhverve sig fast ejendom uden Naalakkersuisuts tilladelse, hvis hele selskabets kapital ejes og alle stemmerettigheder udøves direkte af personer, der opfylder betingelserne i loven.

Alle andre personer og virksomheder skal have Naalakkersuisuts forudgående skriftlige tilladelse.

Stråmænd eller stedfortrædere

Loven indeholder dertil en bestemmelse i § 13, der skal forhindre omgåelse af reglerne. Efter bestemmelsen er retshandler, der må antages at være indgået med det formål at omgå lovens regler, ugyldige.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at omgåelse eksempelvis kan ske ved anvendelse af stedfortrædere eller såkaldte stråmænd, der formelt opfylder lovens betingelser. Ved vurderingen af, om der foreligger omgåelse, kan der blandt andet lægges vægt på aftalegrundlaget, betalings- og finansieringsforholdene samt de involverede parter.

"Det er således ikke alene afgørende, hvem der formelt står som ejer af selskabet eller ejendommen. Hvis en konstruktion reelt har til formål at omgå lovens begrænsninger, kan erhvervelsen være ugyldig", skriver Departement for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab til Sermitsiaq. 

Videre skriver de, at "For så vidt angår spørgsmålet om omfattende opkøb, indeholder loven ikke et generelt loft over, hvor mange ejendomme en person eller virksomhed, der opfylder lovens betingelser, kan erhverve. Et af lovens formål er imidlertid at modvirke, at prisdannelsen og udbuddet af fast ejendom i Grønland forrykkes af udefrakommende investeringer til skade for den herboende befolkning."

Forhold kan blive undersøgt nærmere 

Ifølge departementet vil der altid være en risiko for, at nogen forsøger at omgå lovgivningen, herunder ved at anvende selskabskonstruktioner, hvor den formelle ejer ikke nødvendigvis er den reelle part bag erhvervelsen.

"Det er netop sådanne situationer, som lovens § 13 om omgåelse har til formål at imødegå."

Derudover skriver departementet, at "hvis de bliver bekendt med konkrete forhold, der giver anledning til mistanke om omgåelse af lovgivningen, vil forholdene blive undersøgt og vurderet efter lovens bestemmelser."

Sermitsiaq har spurgt professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, om lovgivningen er betryggende, hvis formålet er at sikre kontrol med, at boligmassen bliver på grønlandske hænder og i særdeleshed ikke kommer i amerikanske hænder, samt at markedet og prissætningen på boliger ikke bliver påvirket af udenlandske kapitalinteresser. 

– Det er ikke et ureguleret område. Der er styr på,  hvem der må og hvem der ikke må købe ejendomme. Men det er klart, at der kan opstå forskellige former for gråzoner, hvis nogen vil misbruge det. Men jeg føler mig ikke bekymret, siger Per Nikolaj Bukh, der afviser, at et amerikansk selskab pludselig kan have opkøbt adskillige ejendomme via stedfortrædere, uden at det opdages. 

– Som udgangspunkt tror jeg, at handler der omgår loven på den måde vil blive opdaget hurtigt, og så har myndighederne mulighed for at gribe ind, siger Per Nikolaj Bukh. 

Råstofselskabers køb skal godkendes 

Sermitsiaq har også fået svar fra Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, da råstofselskaber med licens i Grønland godt kan erhverve sig ejendomme herunder tjenesteboliger. Dog skal et eventuelt køb godkendes af Naalakkersuisut. 

"Rettighedshavere efter råstoflovgivningen er undtaget fra Inatsisartutlov om erhvervelse af adkomst eller brugsret til fast ejendom, efter denne lovs § 7, men efter råstoflovgivningen skal samtlige af en rettighedshavers aktiviteter, inklusiv erhvervelse af adkomst eller brugsret til fast ejendom, godkendes af Naalakkersuisut." 

Ifølge departementet for erhverv og råstoffer erhverver rettighedshavere efter råstoflovgivningen jævnligt adkomst eller brugsret til fast ejendom til forskellige formål i forbindelse med råstofaktiviteter. Men endnu er der ikke givet godkendelse til erhvervelse af ejendomme til for eksempel en direktør, skriver råstofdepartementet. 

"Dette kunne i princippet godt være en tjenestebolig til en direktør, men der ses ikke at være givet godkendelse til erhvervelse af ejendomme til dette formål", lyder svaret fra departementet.