Rejserapport: Beboere kan ikke kalde på personale i alderdomshjem
Kaldesystemet i alderdomshjemmet i Upernavik virker ikke, hvilket betyder at beboere ikke kan føle sig sikre på, om hjælpen kommer ved pludseligt opstået behov. Det viser rejserapporten af ældretalsmanden.
Alarmklokker, der skal alarmere personalet ved behov der ikke virker og en elevator der ikke har virket i over et år samt defekte vaskemaskiner, tørretumbler og kølerum.
Det er, hvad ældretalsmanden kunne konstatere under sin orienteringsrejse til Upernavik, hvor hun fik mulighed for at besøge alderdomshjemmet i byen i maj 2022.
Alderdomshjemmet i Upernavik er bygget i 1988, og har kun haft små renovationer igennem årene.
I en rejserapport oplyser ældretalsmand Inga Egede, at flere reparationer i bygningen mangler, hvilket har konsekvenser for de i alt 19 ældre, der bor i alderdomshjemmet.
For eksempel kan ringeklokkerne ikke virke, når to beboere ringer på samme tid.
- Jeg bemærker, at ældre er bekymret over at ringeklokkerne ikke fungerer, når de forsøger at få hjælp fra personalet. På baggrund af denne mangel, kan beboere i alderdomshjemmet opleve at personalet ikke kan kontaktes, når der opstår situationer, eksempelvis ved pludseligt opstået sygdom, hvor det er nødvendigt at få hjælp fra plejepersonalet, skriver ældretalsmanden blandt andet i sin rejserapport.
Kan ikke skiftes ud
- Jeg var syg i flere dage og ringede fra værelse 17, og ringede forgæves i over halv time og der kom ikke personale og hjalp mig, forklarer en 84-årig mand, der er flyttet til Upernavik fra Tasiusaq.
- Da jeg som skatteborger også betaler skat, vil jeg jo gerne have at ringeklokkerne i alderdomshjemmet skal være i orden, for vores sikkerheds skyld. Vi kan ikke kun være vaægflæsk, lyder det fra den ældre i rapporten.
Ældretalsmanden har fulgt op på forskellige reparationer i alderdomshjemmet. Ældretalsmanden forklarer i sin rapport, at lederen i alderdomshjemmet forklarer i juli 2022, at ringeklokkesystemet ikke kan skiftes ud før der installeres et nyt kaldesystem, når den nye tilbygning til alderdomshjemmet ligger klar i 2023.
Flere andre forbedringer, så som nye vaskemaskiner og kølerum er blevet foretaget siden ældretalsmandens rejse, mens personalet stadig venter på reservedele til elevatoren.