Redningsaktion ved Sisimiut: Mand og hans båd reddet sikkert i land
Lørdag formiddag drog en mand afsted fra Sisimiut med jolle. Båden fik motorstop, manden reddede sig selv ved at stå af på en ø, mens hans båd drev ud midt i kraftig blæsevejr.
Hændelsen skete ikke langt fra byen Sisimiut og den ombordværende mand var således i stand til at tilkalde hjælp fra sin mobiltelefon. Det fortæller vagtchef Bjørn Bjerregaard overfor Sermitsiaq.AG.
Der er i dag kraftig sydlig kuling i farvandet omkring Sisimiut.
Mittarfeqarfiit hjalp til
Klokken 08:45 blev politiet kontaktet af manden, og der blev straks iværksat redningsarbejde med politiets båd. Men politiets båd var ikke i stand til at lægge til på øen, da der var kraftige bølger.
- Takket være Mittarfeqarfiit, der stillede deres bemanding og store gummibåd til rådighed, blev man i stand til at hente manden fra øen. Manden har det godt, og hans fangerkolleger var også i stand til at nå frem til båden og de trak den i land, så både mand og båd er nu i sikkerhed i Sisimiut, fortæller vagtchefen.