Råd: Centrale mål for uddannelse bliver formentlig ikke indfriet

Andelen af befolkningen, der har en uddannelse udover folkeskolen, stiger kun langsomt, og flere centrale mål i den gældende uddannelsesstrategi vil med den nuværende indsats og udvikling ikke blive nået, vurderer Grønlands Uddannelsesråd i en ny rapport.

En væsentlig udfordring i uddannelsessystemet er, at mange unge ikke fortsætter i uddannelse efter folkeskole eller gymnasium, vurderer Grønlands Uddannelsesråd.

Arkivfoto: Oscar Scott Carl

Thomas Munk Veirum Thomas Munk Veirum Journalist

Offentliggjort mandag 01. jun 2026 12:09

I en nyligt offentliggjort statusrapport sår Grønlands Uddannelsesråd tvivl om, hvorvidt en stribe centrale mål for befolkningens uddannelsesniveau vil blive nået.

Annonce

Den nuværende udvikling går simpelthen for langsom i forhold til at indfri de opstillede målsætninger i Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2024-2030.

Rådet slår i rapporten fast, at der sker en udvikling, hvor befolkningens uddannelsesniveau stiger, men altså ikke i den takt, som politikerne har sat sig som mål.

Det gælder bland andet en målsætning om, at 70 procent af de 30-35-årige skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2030.

Grønlands Uddannelsesråd vurderer, at målsætningen ikke vil blive opnået, da niveauet gennem en længere periode har ligget omkring 55 procent.

Figuren viser udviklingen i andelen af befolkningen med en uddannelse ud over grundskolen i perioden 2002–2023. Andelen stiger fra omkring 42 % i 2002 til cirka 56 % i 2023. Stigningen er mest markant i de første år, hvorefter udviklingen flader noget ud, men fortsætter svagt opad frem mod 2023. På trods af fremgangen sker udviklingen relativt gradvist, hvilket indikerer, at ændringer i uddannelsesniveauet sker over en længere tidshorisont, skriver Grønlands Uddannelsesråd.

Nøgleområders udvikling har været stagneret

Grønlands Uddannelsesråd har udarbejdet en oversigt over en række af de forskellige målsætninger, og gabet mellem den nuværende status og de fastsatte målsætninger frem mod 2030:

"Selvom enkelte indikatorer udviser en svag positiv udvikling, herunder andelen af voksne med uddannelse ud over grundskolen, går fremgangen generelt langsomt og er utilstrækkelig i forhold til det nødvendige tempo for at nå de opstillede mål," skriver Grønlands Uddannelsesråd i sin rapport.

Ifølge rådet har nøgleområder som gennemførelse på GUX og erhvervsuddannelser samt overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse været præget af stagnation over en længere periode.

Tabellen her viser gabet mellem målsætningerne og den reelle status på området.

Uddannelsesrådet peger på, at uddannelsesområdet er præget af et vedvarende ressourcepres, hvor økonomiske og personalemæssige begrænsninger, der reducerer kapaciteten til systematisk opfølgning, evaluering og læring.

"Samlet vurderes det, at uden styrket implementeringskapacitet og bedre datagrundlag risikerer Uddannelsesstrategien 2024–2030 at forblive en overordnet ambition frem for et effektivt styringsredskab," skriver rådet.

Rådet kommer med en række anbefalinger for at omsætte strategien fra papir til handling. Ifølge rådet bør strategien især blive koblet sammen med en forpligtende implementeringsplan, hvor mål, ansvar og budgetter kobles tydeligt sammen, lyder det fra rådet.

Rådet beskriver også hvordan uddannelsesområdet rammes af aktuelle besparelser på grund af økonomiske udfordringer for landskassen, og her anbefaler rådet, at der sikres finansiel stabilitet, så "udviklingsindsatser ikke undergraves af kortsigtede eller lineære besparelser."