Projektplanen for den historiske udredning er klar

Forholdet mellem Grønland og Danmark fra tiden efter anden verdenskrig og frem til i dag skal granskes.

Det blev de danske og grønlandske regeringer enige om i 2022 og igangsatte arbejdet med en historisk udredning.

Nu er projektplanen for den udredning klar.

Det skriver Ilisimatusarfik i en pressemeddelelse.

Projektplanen samler arbejdet i fire projekter. De skal undersøge adoptionsforløb og deres konsekvenser; erfaringerne hos mennesker, der voksede op som juridisk faderløse; skolens betydning for sprog og identitet; samt hvordan blandt andet nedlukninger af bosteder, befolkningsflytninger og udviklingen på arbejdsmarkedet påvirkede mennesker og samfund.

- Vi begynder med fire vigtige projekter, der hver især belyser konkrete beslutninger og deres konsekvenser. Samtidig kan de hjælpe os med at forstå sammenhænge på tværs af perioden – for eksempel mellem skole, bosætning, arbejde og menneskers muligheder for at forme deres eget liv, siger forskningsleder Tenna Jensen.

Fokus på borgerinddragelse

Historisk Udredning er forankret på Ilisimatusarfik, og projektet indgår i universitetets udvikling af sikker digital infrastruktur, administrative processer og støtte til forskningssamarbejde på tværs af Kalaallit Nunaat og Danmark.

- Som arktisk universitet udvikler Ilisimatusarfik sig sammen med den forskning, vi huser. De systemer og kompetencer, vi opbygger gennem Historisk Udredning, kommer allerede nu vores forskere og studerende til gode og skal styrke universitetet også efter projektets afslutning, siger rektor Mari Kleist.

Historisk Udrednings forskningsledelse, som består af Daniel Thorleifsen og Tenna Jensen, blev udpeget i februar 2024, og har siden arbejdet sammen med en faggruppe af eksperter om at definere udredningens delprojekter – og med Ilisimatusarfik om at opbygge projektsekretariat og etablere nødvendig infrastruktur. Ud over at beskrive projekternes indhold, indeholder projektplanen tidsplan, budget og ramme for borgerinddragelse.

- Historiske dokumenter kan fortælle os, hvad der blev besluttet. Menneskers beretninger kan vise, hvordan beslutningerne blev oplevet og fik betydning i hverdagen. Begge dele er nødvendige i dette følsomme arbejde, og derfor bliver borgerinddragelse afgørende for hele projektet, siger forskningsleder Daniel Thorleifsen.

Udredningen gennemføres så vidt muligt inden for en tidsperiode på fem år står der i kommissoriet. Udredningen får en samlet finansiering på 45 millioner kroner fra Danmark.