Prisbelønnet kok åbner ny restaurant
Med fokus på den arktiske køkken åbner kokken Inunnguaq Hegelund restaurant i det nye år
Den grønlandske kok Inunnguaq Hegelund ser store potentialer omkring råvarepotentialet i Sydgrønland og har derfor besluttet at åbne en restaurant i Qaqortoq.
Det siger han til Sermitsiaq.AG.
- Jeg har været på uddannelse i Sydgrønland og har hele tiden hørt om potentialerne omkring råvarerne. Men i de seneste 15 år er der ikke sket noget hernede. Derfor vil jeg gerne være med til at udvikle tingene. Restauranten åbner i januar, fortæller Inunnguaq Hegelund, der tidligere har vundet flere priser gastronomipriser.
Det arktiske køkken
Han fremhæver, at Sydgrønland er rig på råvarer.
- Området har alt, som gør, at det bliver nemmere at åbne restauranten. Der er moskusokser, rensdyr, får og masser af havdyr. Det har været min drøm at åbne en køkken i området, og det vil tage udgangspunkt i det arktiske køkken, hvor jeg vil have en tæt samarbejde med fåreholdere og fisker- og fangere. Jeg ser meget frem til åbningen af restauranten, siger Inunnguaq Hegelund.
Nuuk og Ilulissat
Han er også allerede i gang med at planlægge at åbne lignende restauranter andre steder i Grønland.
- Vi har et klar koncept, hvor vores budskab er, at vi skal blive mere selvforsynende. Med det udgangspunkt vil vi også åbne restauranter både i Nuuk og Ilulissat, og det vil ske inden for de næste tre år, lyder det fra den ambitiøse kok.
Den nye restaurant i Qaqortoq, som ikke er blevet navngivet endnu, skal være på den tidligere restaurant, Lallaatis.
Han har tidligere forsøgt at drive en restaurant i Nuuk med en ‘pop-up’-koncept uden held det store held. Efter få måneders åbning måtte han lukke den.