Politisk opbakning – men med forskellige krav

Da direktør for Nuuk Kunstmuseum, Nivi Christensen tidligere på sommeren rettede en kritik mod planerne om et nationalgalleri, handlede det ikke blot om endnu en kulturinstitution.

Hun satte spørgsmålstegn ved selve organiseringen af Grønlands kunstinstitutioner. I et lille land med begrænsede økonomiske og faglige ressourcer bør kræfterne efter hendes opfattelse samles i stedet for at blive spredt på flere parallelle institutioner. Derfor opfordrede hun til en model, hvor et kommende nationalgalleri bygges op omkring de eksisterende institutioner frem for at etablere en ny selvstændig organisation.

Kritikken har nu fået Naalakkersuisut og medlemmer af Inatsisartut til for første gang at tage stilling. Selvom ingen af dem afviser tanken om et nationalgalleri, er der betydelige forskelle på, hvor stor tillid de har til projektets økonomi, og hvilke krav de stiller, før visionen kan blive til virkelighed.

Naalakkersuisoq for kultur, Nivi Olsen, går ikke ind i den faglige kritik af projektets organisering. I stedet retter hun blikket mod de kulturpolitiske ambitioner bag et nationalgalleri og dets potentiale for at samle og formidle grønlandsk kunst.

- Et nationalgalleri kan blive en samlende institution, der øger synligheden af grønlandsk kunst og styrker internationale samarbejder, skriver hun i sit svar til AG og oplyser, at projektet udvikles af en uafhængig fond, og at det derfor er fondens ansvar at føre den faglige dialog med kunstmiljøet. Hun fortsætter:

- Projektet er forankret i en uafhængig fond med egne vedtægter. Det er dermed fondens ansvar at udvikle projektet og håndtere den faglige dialog med relevante aktører, herunder Nuuk Kunstmuseum.

Opbakning og forbehold

Hos Demokraatit ligger vurderingen tæt op ad Naalakkersuisuts. Partiets medlem af Kultur- og Uddannelsesudvalget, Margrethe Thaarup Andersen, bakker ligesom sin partifælle, Nivi Olsen, op om planerne. Hun afviser, at et nationalgalleri vil svække de eksisterende kunstinstitutioner, og ser i stedet projektet som en mulighed for at styrke hele kunstområdet.

Samtidig forsvarer hun fondskonstruktionen. Efter hendes opfattelse kræver et kulturprojekt af denne størrelse et samspil mellem offentlige midler, private fonde og andre samarbejdspartnere.

- Store nationale kulturprojekter kræver ofte både offentligt engagement, privat opbakning og eksterne fondsmidler. Derfor giver det god mening, at flere kan bidrage til at realisere visionen, siger hun.

Naleraqs medlem af Kultur- og Uddannelsesudvalget, Isak Johannesen, anlægger en anden vinkel. Han anerkender, at et nationalgalleri kan blive et vigtigt kulturpolitisk projekt, men mener, at Inatsisartut endnu mangler et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere projektet. Efter hans opfattelse er der fortsat ubesvarede spørgsmål om den samlede økonomi, finansieringen og de fremtidige driftsudgifter.

Samtidig peger han på, at debatten ikke kun handler om kunstpolitik, men også om prioriteringen af Grønlands begrænsede ressourcer. Mens der arbejdes med et kulturbyggeri til flere hundrede millioner kroner, mangler mange bygder fortsat grundlæggende infrastruktur som kajanlæg, boliger og vandforsyning.

- Fra Naleraqs side mener vi, at nødvendige og indtægtsskabende investeringer i hele landet skal prioriteres højt. Vi skal i højere grad investere i projekter, som forbedrer befolkningens levevilkår, understøtter erhvervslivet og styrker landets økonomiske fundament, siger Isak Johannesen.

Hvor længe vil politikerne vente?

Siden Fonden for Nationalgalleriet for Kunst blev etableret for mere end 20 år siden, har visionen om et nationalgalleri været den samme. Men den nødvendige eksterne finansiering til byggeriet er fortsat ikke faldet på plads.

Spørgsmålet er derfor, hvor længe politikerne er villige til at vente.

Nivi Olsen ønsker dog ikke at sætte en konkret tidsfrist for, hvornår finansieringen skal være på plads.

- Naalakkersuisut har ikke fastsat en konkret tidsmæssig grænse for projektet. Men hvis der ikke er sket fremgang efter tre år, skal både driftstilskuddet og en eventuel overtagelse af bygherrerollen genvurderes med henblik på en eventuel fornyelse, mener naalakkersuisoq for kultur fra Demokraterne, og oplyser, at indtil da forventer Naalakkersuisut at videreføre den årlige bevilling på én million kroner, så længe fonden kan dokumentere fremdrift gennem blandt andet fondsansøgninger, projektudvikling og partnerskaber. Bevillingen vil samtidig indgå i den løbende vurdering i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger.

Samtidig erkender hun, at det nuværende anlægsbudget bygger på et C-overslag fra 2024 på omkring 260 millioner kroner, som er forbundet med betydelig usikkerhed, og at byggepriserne siden er steget. Alligevel fastholder Naalakkersuisut, at projektet fortsat vurderes som realistisk, fordi det er fondens ansvar at skaffe den nødvendige finansiering – uanset hvad den endelige anlægssum måtte blive.

Hos Demokraatit ønsker Margrethe Thaarup Andersen heller ikke at fastsætte en udløbsdato for projektet. Efter hendes opfattelse tager store kulturprojekter tid, og det afgørende er derfor ikke, hvor mange år der går, men om fonden løbende kan dokumentere konkrete fremskridt med finansiering, samarbejdspartnere og planlægning.

- Jeg mener ikke, at man bør sætte en vilkårlig slutdato for støtten. Et nationalgalleri er et langsigtet projekt, og det tager tid at rejse den nødvendige finansiering. Men det er rimeligt, at der løbende kan vises konkrete fremskridt, kommer det fra Margrethe Thaarup Andersen.

Hos Naleraq er tonen mere forbeholden. Isak Johannesen peger på, at Inatsisartut fortsat mangler et samlet overblik over projektets økonomi, og at det derfor er vanskeligt at vurdere, hvor realistisk projektet er. Samtidig sætter han projektet ind i en bredere økonomisk sammenhæng.

Under Inatsisartuts forårssamling i 2026 oplevede Naleraq gentagne gange, at Naalakkersuisut begrundede afvisninger af en række ønsker med, at landskassen er under pres, og at der derfor må foretages skarpe prioriteringer. Netop derfor mener Isak Johannesen, at det også er nødvendigt at vurdere et nationalgalleri op mod andre presserende investeringer i hele landet.

Han peger blandt andet på, at flere bygder fortsat mangler grundlæggende infrastruktur som kajanlæg, boliger, vandforsyning og andre projekter, der både kan forbedre levevilkårene og styrke erhvervsudviklingen.

- Vi kan ikke støtte et nationalgalleri alene for at støtte projektet. Vores stillingtagen afhænger af, om der er fuld åbenhed om økonomien, om de fremtidige udgifter er forsvarlige, og om projektet indgår i en samlet og rimelig prioritering af landets behov, siger Isak Johannesen.

Fonden venter med svar

AG har forelagt Fonden for Nationalgalleriet for Kunst en række spørgsmål om projektets fremtid, byggeøkonomi og tidshorisont.

Forperson Kristine Spore Kreutzmann oplyser, at bestyrelsen i øjeblikket arbejder på en strategiplan for Nationalgalleriets videre udvikling og realisering, og at de emner, AG har rejst, indgår i dette arbejde.

Da strategiarbejdet endnu ikke er færdig, ønsker bestyrelsen ikke på nuværende tidspunkt at besvare de konkrete spørgsmål om projektets fremtid, økonomi og tidsplan. AG vil følge op med spørgsmål, når strategiplanen foreligger.