Politiet: Flere alkoholrelaterede opgaver

Natten mellem fredag og lørdag har politiet i hele landet rykket til flere episoder.

Offentliggjort

Ligesom sidste weekend har Grønlands Politi været kaldt ud til flere alkoholrelaterede hændelser natten mellem fredag og lørdag.

- Vi har haft travlt siden klokken 16.00 i går, fredag, hvor vi har rykket ud til mange alkoholrelaterede opgaver i hele landet, siger vagtchef hos politiet Malik Olesen til Sermitsiaq.AG.

Udpluk af anmeldte hændelser i hele landet hen over natten mellem fredag og lørdag:

  • Husspektakler: 20
  • Husspektakler, hvor børn har været involveret: 3
  • Selvmordstrusler: 6
  • Gadeuorden: 6
  • Berusere, som ikke menes at kunne tage hånd om sig selv: 6

Malik Olesen oplyser, at politiet i hele Grønland stadig havde travlt eftermiddag lørdag. Husspektakler er som regel til gene for naboer, under- og overboer, som ringer til politiet på grund af frygt for, at skænderierne udvikler sig.

Powered by Labrador CMS