Politiet i Sermersooq
Politiet advarer om mange indbrud i Nuuk
Over halvdelen af forbrydelserne fandt sted i weekenden, oplyser myndigheden
Sidste uge har været præget af indbrud, hvoraf 57 procent af samtlige sager om berigelsekriminalitet er fra weekenden.
– Her er det gået hårdest ud over virksomheder / arbejdspladser, hvor der typisk findes alarmer, oplyser vagtchef Mikael B. Kofoed fra politiet i Sermersooq.
Han fremhæver desuden, at det endnu ikke har været muligt at pågribe gerningsmændene på stedet, men at sagerne stadig bliver efterforsket.
- Stigningen af antallet af indbrud hænger sammen med, at vi igen er kommet ind i den mørke periode. Man bør derfor være opmærksom på folk, der i de mørke, sene aftentimer eller om natten enten har værktøj på sig eller bevæger sig alene de mørke steder. Personerne kan være på kanten af loven, understreger Mikael B. Kofoed.
Politirapporten
Politiet i Nuuk har desuden sendt følgende udpluk af sager, optaget i politirapporten i løbet af sidste uge, uge 34:
- 11 Husspektakler
- Fire berusere
- Tre episoder med gadeuorden
Forbrydelser mod liv og legeme samt sædelighed
- Seks Voldsanmeldelser
- En voldtægt
Formueforbrydelser
32 Berigelsessager (tyveri, indbrud, hærværk mv.), heriblandt 7 butikstyverier
Færdselslovsovertrædelser
- Otte færdselsovertrædelser
Særlovsovertrædelser
- Fire overtrædelser af lov om euforiserende stoffer