Politi: Travl start på weekenden

Natten til lørdag har politiet næsten over hele kysten haft travlt. Husspektakler, gadeuorden og vold har været årsagen til at politiets vagttelefon blev kimet ned. Det har været en stille nat i Tasiilaq.

Offentliggjort

Politiet over hele kysten har haft en travl nat. Alle hændelser er alkoholrelaterede.

- Vi har haft en travl nat. Husspektakler, gadeuorden, vold og selvmordtrusler har vi rykket ud til. Men der har ikke været nogle større sager, siger vagtchefen Mads Lynge.

Politiet har ikke tal på hvor mange sager de skulle ud til, men vagtchefen understreger, at de har haft mere travlt i forhold til andre fredage i midten af måneden.

- Der har været mange telefonopkald til vagtcentralen. Det er især kystvagterne som har haft travlt, siger vagtchefen.

Rolig nat i Tasiilaq

Salg og udskænkning af alkohol blev lukket i starten af september efter alvorlige hændelser i Tasiilaq. Borgere fik en tænkepause og flere forebyggende initiativer blev indsat. Politiet i Tasiilaq har haft en stille og rolig nat.

- Det har været en rolig nat i Tasiilaq. Der er enkelte husspektakler, men generelt har det været en rolig nat, fortæller vagtchefen.

Salg og udskænkning af alkohol blev åbnet sidste uge den 17. september. Der blev afholdt borgermøde for at forebygge alkoholrelaterede hændelser, hvor borgerne har kommet mere flere løsningsforslag for, at forebygge alvorlige sager. Politiet, sundhedsvæsnet og kommunen har holdt møde og har lovet hinanden at være der for hinanden, hvis der skulle ske noget.

Powered by Labrador CMS