DØGNRAPPORT

Person taget med hash i lufthavn - forsøg på indbrud i Nuussuaq

Offentliggjort

Onsdag blev en person fundet i besiddelse af hash efter ankomst til Ilulissat Lufthavn.

Det oplyser vagtchef Jeppe Andsager.

Politiet fik anmeldelse om hændelsen kl. 13.15, og der var ifølge vagtchefen tale om en mindre mængde hash i den størrelsesorden, hvor sagen kan afsluttes med en bøde.

Udover sagen fra Ilulissat fortæller vagtchefen også om et forsøg på indbrud i forretningen Grab and Go, der har til huse i Nuuk-bydelen Nuussuaq.

Indgangsdøren var brudt op med et koben, og gerningsmændene havde forsøgt at komme igennem yderligere en dør ved at knuse en rude. Det lykkedes de dog ikke med.

Et vidne så tre personer i mørkt tøj løbe fra stedet omkring kl. 03.54 natten til torsdag, og politiet hører meget gerne fra folk, der har kendskab til sagen, eller har set de tre personer. Politiet træffes på 70 14 48.

Powered by Labrador CMS