Mandag præsenterede fire partier en ny finanslovsaftale, som over en fireårig periode vil bruge 555 millioner på tilskud og initiativer.
Det eneste parti, som ikke skrev under på finansloven, var Naleraq.
Mandag præsenterede fire partier en ny finanslovsaftale, som over en fireårig periode vil bruge 555 millioner på tilskud og initiativer.
Det eneste parti, som ikke skrev under på finansloven, var Naleraq.
Partiet er uenig i den linje, der er lagt, som de mener viderefører Siumut og IA’s tiltag fra den sidste valgperiode.
- Vi har prøvet at få nogle reformer ind, blandt andet at åbne op for satellitbaserede tjenester, så vi kan bryde monopolet. Vi kommer med tiltag, der gør det billigere og bedre at drive virksomhed i Grønland og være borger her i landet. Det har man så ikke ønsket; man har ønsket at videreføre monopolerne, sagde formand for Naleraq, Pele Broberg, til Sermitsiaq kort efter, at aftalen var blevet underskrevet.
I en pressemeddelelse uddyber Naleraq, hvad der fik dem til at træde ud af forhandlingerne.
Især stigende afgifter og fortsættelse af den lovpligtige pensionsopsparing har været stopklodser for partiet.
Støtter op om visse tiltag men ikke finansieringen
I finanslovsaftalen bliver det fra 2028 muligt for pensionister at arbejde et bijob, uden at blive trukket i deres pension.
Det bliver fra 2028 også gratis for børnefamilier at have børn i daginstitutioner.
Disse ting støtter Naleraq op omkring. Men det er ikke godt nok. Især de tiltag, der vil gøre det dyrere for den enkelte, er Naleraq imod.
Heriblandt stigende afgifter på fiskeriet, stigende priser på el og varme og huslejereformen, som skal finansiere renovation af selvstyrets boliger ved en stigning i huslejen.
Naleraq efterlyser også højere løn til pædagoger samt billigere dagligvarer og fragt til byer og bygder.
Hvordan Naleraq mener, at disse tiltag skal finansieres, fremgår ikke af pressemeddelelsen.