Penge til undersøgelser af fjeldskred på plads

Der er afsat midler på den danske finanslov til yderligere undersøgelser af risikoen for fjeldskred

Fjeldskredet ved Karrat-fjorden
Offentliggjort

Efter tsunamien som ramte Nuugaatsiaq og Illorsuit satte man en screeningundersøgelse i gang, som skulle kortlægge risikoen for fjeldskred rundt omkring i landet.

Screeningsundersøgelsen viste i slutningen af sidste år, at der er 18 fjeldområder andre steder i landet, som har høj risiko eller en mulig høj risiko for alvorlige fjeldskred, og disse fjelde skulle derfor undersøges nærmere.

Screeningsundersøgelserne blev foretaget ved hjælp af kortmateriale, luftbilleder, fotos og satellitdata . Ved de mere detaljerede undersøgelser er der tale om feltundersøgelser, som hovedsageligt foregår med helikopter med kortere stop ved de kritiske lokaliteter.

Naalakkersuisut bidrager selv med 9 millioner kroner til disse undersøgelser, og har bedt det danske stat om at bidrage med 15 millioner kroner.

Undersøgelserne gik allerede i gang denne sommer, og klima-, energi- og forsyningsministeriet finder de 10 millioner som det koster på sit eget budget. Det fremgår af et akstykke til folketingets finansudvalg.

Derudover er der sikret 5 millioner kroner på den danske finanslov til næste år.

Naalakkersuisut bidrager med 3 millioner kroner til næste år og 6 millioner kroner i 2021.

Powered by Labrador CMS