Pele Broberg: Grønlandske folketingsmedlemmer er kun til pynt

Formanden for Naleraq vil gerne have droppet valg til folketinget fra Grønland, da han mener, at Danmark benytter mandaterne til at pynte for sin tidligere kolonistyre.

Offentliggjort

Folketingsmedlemmer fra Grønland er overflødigt i det politiske arbejde og er kun kransekagepynt. Det mener formanden for Naleraq Pele Broberg, der til foråret vil fremlægge et beslutningsforslag i Inatsisartut.

- Borgere i Grønland er aldrig blevet spurgt i en folkeafsteming, om vi skal have folketingsmedlemmer. Afstemningen handlede om, at Inatsisartut og Naalakkersuisut repræsenterer landet. Grønlandske folketingsmedlemmer er kun til pynt, som skal understøtte Danmarks agering som om landet aldrig har været kolonihaver.

Formanden for Naleraq vil gerne have droppet valg til Folketinget fra Grønland. Han har spurgt Naalakkersuisut, om de er klar til at meddele regeringen om vi ikke længere skal have grønlandske folketingsmedlemmer og skal lave et beslutningsforslag om det.

Folketingsvalgene i Grønland blev for første gang afholdt tilbage i 1953. Siden har flere partier haft kandidater til folketingsvalgene, deriblandt Naleraqs egen Pele Broberg.

Inatsisartut og Naalakkersuisut har indflydelse

Hvordan vil ansvarsområder, som ligger under den danske regering kunne behandles, hvis Grønland ikke har mandater i Folketinget? Det har Pele Broberg svært ved at svare på men mener, at det er Inatsisartut, der har indflydelse på ansvarsområderne:

- Der er ikke mange ansvarsområder, som vi ikke har hjemtaget. Danmark ønsker, at danske lov skal følges, men ansvarsområder, der skal ændres skal behandles i Inatsisartut.

Broberg bebuder, at Folketinget i Danmark ikke kan lovgive vedrørende Grønland, før Naalakkersuisut og Inatsisartut har taget stilling til sagen. Han tager Tartupaluk som eksempel:

- Vi kan se, at Folketinget først kunne behandle sagen om Tartupaluk efter grønt lys fra Inatsisartut, forklarer Pele Broberg og fortsætter:

- Derfor duer det slet ikke at have grønlandske folketingsmedlemmer i Danmark. Indtil videre har ikke ét eneste folketingsmedlem fra Grønland øvet indflydelse for at tilpasse ansvarsområder for vores land. Se for eksempel fødevarestyrelsen. Ingen har endnu arbejdet for at tilpasse lovgivningen til grønlandske forhold, fortæller Pele Broberg, der vil have droppet valg til folketingen fra Grønland.

Formanden for Pele Broberg har endnu ikke fået svar om sit paragraf 37-spørgsmål. Han spørger, om Naalakersuisut er klar til at meddele den danske regering, at Grønland vil gå væk fra grønlandske mandater i Folketinget.

Powered by Labrador CMS