hashsmugling
Partii Naleraqs lokalafdeling bakker op om Hans Enoksen
- Vi vil ikke være statister til at se at børn og unge bliver ødelagt af hashmisbrug, det har alle et ansvar for ikke sker, siger Partii Naleraqs lokalafdeling i Sisimiut
Naalakkersuisoq for fiskeri Hans Enoksen, Partii Naleraq, har fastholdt sine kontroversielle udtalelser om bekæmpelse af hashsmugling og truer trawlerejerne økonomisk, hvis besætningsmedlemmer bliver taget i hashsmugling.
Flere organisationer og partier har kritiseret Hans Enoksens udtalelser. Men nu får han opbakning fra sit bagland.
Læs: Enoksen urokkelig - fastholder licenstrussel
Konsekvens for virksomheder
Det er Partii Naleraqs lokalafdeling i Sisimiut, der bakker op om Hans Enoksens udtalelser.
- Vi støtter fuldt ud omkring naalakkersuisoq Hans Enoksens udtalelser, når han siger at det fremadrettet bør have én form for konsekvens for virksomheder, at slække på sit ansvar og denne opgave, skriver næstformand Malene Ingemann, på vegne af Partii Naleraq Sisimiut.
Læs: Grønlands Erhverv: Enoksen-trussel er uacceptabel
Skal lære af det
Hun fremhæver, at Partii Naleraq Sisimiut ikke vil være statister til at se at børn og unge bliver ødelagt af hashmisbrug.
- Det har alle et ansvar for ikke sker. Hvis vi som samfund ønsker at styrke vores menneskelige fundament i Grønland, må vi tage ved lærer af dét vi har været vidner til i nyhederne, og sikre de nødvendige opstramninger, ikke kun på dette punkt, men også omkring generelle forebyggende tiltag i samfundet der virker, siger Malene Ingemann.
Læs: Michael Rosing: Firmaer skal ikke straffes
Skærpet indsats
Partii Naleraq Sisimiut mener, at der bør strammes op på procedurene ved indfaldsvejene til Grønland.
- Vi bør sikre os bedst muligt i bekæmpelsen af indsmugling af hash til landet, ligesom vi mener, at det er helt på sin plads, at hvert enkelt virksomhed helt op i ledelsesniveau tager ansvar, fordi det bliver pålagt og fordi det har konsekvenser. Kan man finde 20 kilo hash ombord på en trawler, viser det helt klart at der er plads til forbedringer, i både ledelsen og som trawlerejer, lyder det fra Malene Ingemann.
Læs: Atassut Ungdom: Trusler er ikke vejen frem