Paarisa har fået ny hjemmeside

Information målrettet børn er et særligt fokusområde for forebyggelsesenheden Paarisa, der nu er klar med en helt ny hjemmeside og logo

Forebyggelsesenheden Paarisa har fået ny hjemmeside
Offentliggjort

- Den nye hjemmeside er et af de nye initiativer til gavn for børn, unge og familier, som der blev afsat midler til på Finansloven 2019.

Det fremgår af pressemeddelelsen fra Selvstyret i forbindelse med, at Paarisa er klar med en ny hjemmeside.

- Der skal være adgang til viden om, hvordan vi hver især - og i fællesskab - opnår sundhed og trivsel. Det er baggrunden for oprettelsen af den nye nationale forebyggelsesside Paarisa.gl. Jeg håber, at folk vil tage godt imod den nye hjemmeside, og at mange vil bruge den til at søge hjælp, viden og inspiration, siger Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie og Justitsområdet, Martha Abelsen, blandt andet i pressemeddelelsen.

Ny logo

Information målrettet børn er et særligt fokusområde, som endnu er under udvikling, og som vil blive præsenteret i løbet af efteråret. På sigt vil hjemmesiden også blive udbygget med indhold målrettet fagpersoner, meddeles det.

En ny logo for Paarisa lanceres også.

Her ses Paarisas nye logo

Logoet er designet af grafiker Ivalu Risager. Det er enkelt og moderne og forestiller et hjerte, der omkranser navnet Paarisa, som betyder ”Lad os passe på hinanden”.

- Hjertet refererer til Inuuneritta, som betyder ”Lad os få et godt liv”, som er navnet på det nationale folkesundhedsprogram. Paarisas nye logo er fleksibelt, og kan optræde i flere forskellige farver, og med og uden den omkransende cirkel, lyder det.

Powered by Labrador CMS