ny koalition
Oversættelsen af koalitionsaftalen på plads - læs den
Koalitionsaftalen for 2014 – 2018 med titlen ‘Fællesskab - tryghed - udvikling’ er nu også blevet offentliggjort i en dansk version
Som Sermitsiaq.AG skrev onsdag formiddag, undrede blandt andre medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Naaja Nathanielsen sig over, at den danske version af koalitionsaftalen for 2014 – 2018 med titlen ‘Fællesskab - tryghed - udvikling’ seks dage efter underskrivelsen af koalitionsaftalen endnu ikke var blevet oversat.
Men få minutter før præsentationen af det nye Naalakkersuisut - bestående af Siumut, Demokraterne og Atassut - blev koalitionsaftalens oversættelse offentliggjort onsdag eftermiddag.
Læs: Kritik: Koalitionsaftalens danske oversættelse trækker ud
Det har endnu ikke været muligt for Sermitsiaq.AG at få en forklaring fra Siumuts partikonsulent Mikael Petersen på, hvad den forsinkende oversættelse skyldes.
Læs koalitionsaftalen - på dansk eller grønlandsk - via pdf-filerne