Ros til Mette Frederiksen – men Grønland vil stadig have forandringer

Qarsoq Høegh-Dam og Naaja H. Nathanielsen oplevede statsministerens tale som klar og rørende, men siger også, at der fortsat er meget der skal diskuteres og forbedres i relationen mellem Grønland og Danmark. 

De to medlemmer af Folketinget fra Grønland, Qarsoq Høegh-Dam og Naaja H. Nathanielsen glæder sig over, at det parlamentariske arbejde i Folketinget nu for alvor er skudt i gang.
Offentliggjort

Med Folketingets åbning tirsdag den 6. oktober er det parlamentariske arbejde nu for alvor skudt i gang, og det glæder de to medlemmer af Folketinget valgt i Grønland, Qarsoq Høegh-Dam (Naleraq) og Naaja H. Nathanielsen (IA), der begge overværede statsminister Mette Frederiksens redegørelse for rigets tilstand i Folketingssalen. 

En aftale med Grønland

Med Folketingets åbning tirsdag den 6. oktober er det parlamentariske arbejde nu for alvor skudt i gang, og det glæder de to medlemmer af Folketinget valgt i Grønland, Qarsoq Høegh-Dam (Naleraq) og Naaja H. Nathanielsen (IA), der begge overværede statsminister Mette Frederiksens redegørelse for rigets tilstand i Folketingssalen. 

Mette Frederiksen kiggede flere gange under sin tale op på balkonen, hvor formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen sad sammen med sin samlever Anika Brandt-Sørensen og formand for Inatsisartut Kim Kielsen.

En aftale med Grønland

Undervejs i den knap én times lange tale henvendte Mette Frederiksen sig direkte til den grønlandske befolkning med et "Kære grønlændere. Det er ikke mere end to uger siden vi indgik en aftale med USA".

Dernæst fremhævede hun, at der ikke var tale om en aftale om Grønland, men en aftale med Grønland. 

"En aftale, der fuldt ud respekterer Kongerigets røde linjer. Kongerigets suverænitet. Og som slår fast. At ingen kan anfægte jeres ret til at bestemme over jeres egen fremtid." 

Dernæst fulgte en anerkendelse af Kalaallit Nunaat, og en stor tak til Jens-Frederik Nielsen, som hun fremhævede som en "klog, fremadskuende og dygtig" leder. 

Embedsfolk og medarbejdere, der var involveret i arbejdet med aftalen, blev også takket.   

"I er mange, som æren skal tilfalde. Og jeg vover et øje og siger tak på vegne af hele Tinget i dag. Grønland og Danmark stod fast, da vi skulle. På de grundlæggende principper, vi aldrig må vige fra.

Formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen fik stor ros fra statsministeren under åbningstalen: "I har valgt en leder, I kan være stolte af. Jens-Frederik Nielsen er klog, fremadskuende og dygtig", lød det blandt andet.

Forandre for at forbedre

For Naaja H. Nathanielsen var der tale om en klar tale, der afspejler det tætte samarbejde, der har været mellem Grønland og Danmark det seneste halvandet år. 

– Det var nogle fine ord, som i høj grad afspejler den oplevelse, vi har haft i både Inatsisartut og Naalakkersuisut, hvor der hele vejen igennem har været et tæt og konstruktivt samarbejde. Det var klar tale – og samtidig også rørende. 

– Jeg tror, at der er bred enighed om, at Mette Frederiksen som statsminister har været god for Grønland. Men der er også bred enighed om, at vi fortsat ønsker forandringer af det bestående. Og jeg bed mærke i, at statsministeren under talen sagde: "Vi skal stadig forandre for at forbedre". Og det tænker jeg også gælder relationen inden for Kongeriget. For de to ting kan jo godt være sande på samme tid; At vi har et godt samarbejde, men at vi stadig har brug for at forandre nogle forhold, siger Naaja H. Nathanielsen. 

Det er fortsat meget vi skal diskutere 

Qarsoq Høegh-Dam roser statsministeren for hendes forsøg på at udtale "Kalaallit Nunaat", men er også kritisk over for italesættelsen af Danmark som verdens bedste land. 

– Det var et godt forsøg på at udtale Kalaallit Nunaat. Det vil jeg gerne anerkende. Men jeg lægger også mærke til, at der hele tiden tales til danskerne, og at Danmark italesættes som verdens bedste land. Danmark er ikke verdens bedste land for grønlændere, der bor i Danmark. Der er fortsat meget vi skal diskutere, siger Qarsoq Høegh-Dam, der i denne valgperiode vil have særligt fokus på at få løftet de sagsområder som Danmark har ansvaret for i Grønland op til en standard, som selvstyreloven kræver. 

Torsdag skal Naaja H. Nathanielsen og Qarsoq Høegh-Dam selv på talerstolen, når statsministerens åbningstale debatteres ved åbningsdebatten. 

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS