Unge kvinder sad i bilen og kiggede på deres telefoner – så kom han med haglgeværet

Tre kvinder fortæller kredsretten om hændelsen, hvor en ung mand skød mod deres bil i Nuussuaq. Tiltalte nægter sig skyldig i drabsforsøg. Anklager mener, at han bør have forvaringsdom.

Sermersooq Kredsret forholder sig onsdag til, om en bare 19-årig mand skal have lovens strengeste foranstaltning, den tidsubestemte forvaring.
Offentliggjort

OBS: Der kan forekomme voldsomme beskrivelser af sagens gennemgang. Bør læses med varsomhed.

Tre unge kvinder sad i en parkeret bil i Nuussuaq og kiggede på deres telefoner. Så faldt der to skud. Ruden splintredes, og kvinden bag rattet så blod på sin veninde.

OBS: Der kan forekomme voldsomme beskrivelser af sagens gennemgang. Bør læses med varsomhed.

Tre unge kvinder sad i en parkeret bil i Nuussuaq og kiggede på deres telefoner. Så faldt der to skud. Ruden splintredes, og kvinden bag rattet så blod på sin veninde.

– Hun blev ved med at sige, skynd dig at køre væk, hurtigt, forklarede kvinden, der sad bag rattet, tirsdag i Sermersooq Kredsret.

Alle tre kvinder har netop vidnet i den aktuelle retssag i Nuuk, hvor en 19-årig mand er tiltalt for en række forbrydelser, og anklager ønsker en forvaringsdom.

Episoden fra parkeringspladsen ved Akiki i Nuussuaq fandt sted natten til 27. juni 2025, og den har ført til en tiltale mod den unge mand for dobbelt drabsforsøg.

Den unge mand nægter sig skyldig, men erkender at have affyret skud mod bilen, hvor de tre kvinder opholdt sig. Han var på det tidspunkt 17 år gammel.

Føreren af bilen forklarede videre:

– Jeg forsøgte at redde mig selv og kunne ikke se, hvem det var. Jeg forsøgte at bakke for at flygte.

Kvinden på passagersædet kendte den tiltalte. Hun og tiltalte havde haft en uoverensstemmelse tidligere den aften eller nat. Hun husker fra episoden på parkeringspladsen:

Uoverensstemmelser forud for skudepisode

– Vi sad i bilen og så på vores telefoner, da to personer kom frem. De havde begge haglgeværer, men det var kun (vidnet nævner tiltaltes navn), der skød. Den anden sigtede, men skød ikke, fortalte vidnet.

Politiet har forsøgt at finde frem til den anden person, som ifølge vidnet var til stede på parkeringspladsen. Men det er ikke lykkedes, oplyser anklager.

Skuddene kom fra bilens højre side. Haglene knuste bilruden og fortsatte videre ind i bilen.

Begge kvinder på forsæderne blev ramt af hagl i ansigtet, brystet og armen. Den ene blev derudover ramt i ansigtet af glassplinter fra den knuste rude. Det viser dokumentation fra den efterfølgende behandling. Haglene ødelagde også ruden på venstresiden. 

Den tredje unge kvinde, der sad på bagsædet, blev ikke ramt, og den unge mand er ikke tiltalt for drabsforsøg imod hende. Hun havde også bemærket to mænd uden for bilen, men kun den ene havde et gevær ifølge hendes forklaring.

Varige mén 

Alle tre kvinder fortæller, at den voldsomme hændelse har påvirket dem efterfølgende. De to, som blev fysisk ramt, har stadig hagl i kroppen.

Det er stadig et åbent spørgsmål, hvilket motiv den 19-årige havde for at skyde. Han fastholder tirsdag, at hensigten var at skræmme, ikke at slå nogen ihjel.

– Det var aldrig min mening, at jeg skulle ramme dem, fortalte han gennem tårer.

Retssagen fortsætter tirsdag eftermiddag med at belyse personlige forhold. Derefter kommer de afsluttende bemærkninger fra anklager, forsvarer og den unge mand selv, hvis han ønsker det. Dommen forventes onsdag.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS