I uge 41 skal Inatsisartut mødes fire dage - tirsdag til fredag. Men hvad skal de debattere? Sermitsiaq har læst de foreløbige dagsordener og lavet et uddrag af forslag.
Erhvervsudvikling i Sydgrønland
Tirsdag 6. oktober skal to forslag om Sydgrønland debatteres. Forslagsstillerne er Nivi Rosing (IA) og Hans-Erik Enoksen (D).
Nivi Rosing fokuserer på erhvervsudviklingen og fiskeriet i Sydgrønland, mens Hans-Erik Enoksen ønsker en redegørelse om, hvordan Nanortalik og bygder bedst muligt kan rustes til vækst, arbejdspladser og erhvervsudvikling som følge af den forventede udvikling inden for minedrift og turisme.
Hans-Erik Enoksen mener, at der bør ligge en plan klar for, hvordan den primære værdiskabelse fra store udviklingsmuligheder omkring Nanortalik skabes lokalt.
"Hvis der kommer øget aktivitet inden for minedrift og turisme, vil det stille nye krav til havneforhold, transportforbindelser, boliger, erhvervsarealer, energiforsyning, turismefaciliteter og offentlig service. Disse forhold kan ikke løses fra den ene dag til den anden. De kræver overblik og politisk prioritering," står der i beslutningsforslaget.
Nivi Rosing ser også gerne, at den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling i Sydgrønland øges. Hun lægger op til, at Naalakkersuisut nedsætter en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante aktører, der skal udarbejde anbefalinger til, hvordan erhvervsudviklingen og fiskeriet i Sydgrønland kan styrkes.
Hun henviser til, at lukningen af de største rejefabrikker i Narsaq og Alluitsup Paa har medført stor økonomisk tilbagegang for regionen.
"Den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling i Sydgrønland er et område, som skal øges. Vi har en pligt til at danne grundlag ved at øge de muligheder, som borgerne ønsker, i tæt samarbejde med lokale borgere," skriver Nivi Rosing i beslutningsforslaget.
Forbud mod scrubbervand
Torsdag den 8. oktober skal Inatsisartut diskutere et forslag fra Justus Hansen (D), som blev behandlet første gang under forårssamlingen 2026.
Justus Hansen vil have Naalakkersuisut til at forbyde udledningen af røggasvand (scrubbervand) fra skibe i Grønlands territoriale farvand senest den 1. januar 2027.
Forbuddet skal være af hensyn til havmiljøet, fiskeriet og eksporten af fødevarer.
- Røggasvandet indeholder blandt andet tungmetaller og tjærestoffer, som kan ophobes i havmiljøet og i fisk og skaldyr og dermed udgøre en risiko for både menneskers sundhed og vores eksport af rene fødevarer, sagde Justus Hansen under førstebehandlingen.
Røggasvand er det stærkt forurenede og syreholdige spildevand, der opstår, når man renser udstødningsgassen fra store skibsmotorer. Dette røggasvand udledes efterfølgende direkte og urenset i havet.
Under den første debat om emnet i Inatsisartut fremsatte Naalakkersuisut et ændringsforslag. De støtter intentionen, men foreslår en anden tidsplan.
Naalakkersuisut besluttede i december 2025, at Grønland tilslutter sig OSPARs plan for udfasning af udledning af røggasvand. Det indebærer, at Grønland fra 1. juli 2027 indfører forbud mod udledning i havneområder, indre farvande og territorialfarvande fra åbne røggasvandssystemer. Fra 1. juli 2029 skal forbuddet omfatte alle scrubbersystemer.
Forslaget blev henvist til Fredning- og Miljøudvalget under forårssamlingen. De er kommet med en betænkning til 2. behandlingen. Et flertal i udvalget indstiller Naalakkersuisuts ændringsforslag til vedtagelse.
Juniormesterlæreordning
I denne uge skal to punkter omkring folkeskolen diskuteres. I alt er der fire punkter omkring ændringer til folkeskolen på dagsordenen til efterårssamlingen.
Torsdag 8. oktober skal et forslag fra Bo Martinsen (D) behandles. Han vil have Naalakkersuisut til at lave en redegørelse, der vurderer fordele og ulemper ved at indføre en juniormesterlæreordning for elever på folkeskolens ældstetrin.
Demokraatit mener ikke, at den almindelige skolegang virker lige godt for alle elever. Derfor vil de give de mindre boglige elever en bedre start på voksenlivet.
Juniormesterlæreordningen vil kunne give elever på ældstetrinnet mulighed for at kombinere almindelig undervisning med praktik i en til to dage om ugen i et helt eller delvist skoleår i en virksomhed såsom detailhandlen, håndværksfaget, restaurationsbranchen og andre fag, hvor ungdomsuddannelser er relevante.
"En juniormesterlæreordning vil kunne give eleverne en mere konkret forståelse af, hvorfor fag som engelsk og matematik er vigtige. For nogle elever bliver undervisning først meningsfuld, når de kan se, hvad den kan bruges til. Når matematik handler om opmåling og byggeri, så bliver faget mere konkret. Når sprog handler om at læse instruktioner og forstå sikkerhedsregler, så bliver undervisningen mere nærværende," skriver Bo Martinsen i sit beslutningsforslag.
Tilpasset skoleår til grønlandske forhold
Også Kuno Fencker ønsker ændringer til den traditionelle boglige undervisning. Han foreslår, at Naalakkersuisut fremsætter et lovforslag med henblik på at tilpasse skoleåret til grønlandske kulturelle og samfundsmæssige forhold.
Punktet skulle være behandlet på forårssamlingen, men blev udskudt til efterårssamlingen. Nu skal det 1. behandles 9. oktober.
Naleraq vil have indført en fast sommerferie fra 1. juni til 31. august og mulighed for lokal afkortning af undervisningsugen til fire dage i april og maj.
”Naleraq mener, at Grønlands børn skal vokse op med et skolesystem, der er tilpasset vores virkelighed. Grønlands klima, årstider og traditionelle livsformer gør det uhensigtsmæssigt at fastholde en skolekalender, der tager udgangspunkt i europæiske forhold,” står der i beslutningsforslaget.
Forslaget skal gøre det muligt for børn og unge at deltage aktivt i familiens fangst, jagt, fiskeri og forrådsdannelse og være en forlængelse af skolen som kulturel dannelse.
Forud for den ventede behandling under forårssamlingen sendte børnerettighedsorganisationen MIO en pressemeddelelse, hvor de advarede mod forslaget.
Naalakkersuisut har lavet et svarnotat til forslaget, hvor de kommer med et ændringsforslag.
I foråret vedtog Inatsisartut, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal belyse mulighederne for en målrettet reduktion af klassekvotienter og fremlægge forslag til en justering eller afskaffelse af de nuværende trintest.
Naalakkersuisut foreslår nu, at arbejdsgruppen også undersøger mulighederne for en mere fleksibel tilrettelæggelse af skoleåret under hensyn til grønlandske kulturelle og samfundsmæssige forhold.
