Demokraatit vil forbyde udledning af scrubbervand fra skibe 

Medlemmerne af Inatsisartut skal den 9. juni tage stilling til et beslutningsforslag om forbud mod udledning af scrubbervand fra skibe, der sejler omkring Grønland. Et lignende forbud er allerede indført i Danmark, Sverige og Finland, og har medført, at skibe herunder krydstogtskibe nu anvender renere brændstoffer. 

Scrubbervand indeholder blandt andet tungmetaller og tjærestoffer, som kan ophobes i havmiljøet og i fisk og skaldyr, og dermed udgøre en risiko for menneskers sundhed. Derudover udleder skibe der har scrubberanlæg ombord også mere sundhedsskadelig luftforurening end skibe, der anvender renere brændstoffer.
Offentliggjort

Naalakkersuisut bør indføre et forbud mod udledning af scrubbervand - også kaldet røggasvand fra skibe i Grønlands territoriale farvande.

Det mener Demokraatits Justus Hansen, der har stillet et beslutningsforslag som medlemmerne af Inatsisartut skal tage stilling til tirsdag den 9. juni. 

Naalakkersuisut bør indføre et forbud mod udledning af scrubbervand - også kaldet røggasvand fra skibe i Grønlands territoriale farvande.

Det mener Demokraatits Justus Hansen, der har stillet et beslutningsforslag som medlemmerne af Inatsisartut skal tage stilling til tirsdag den 9. juni. 

Tungmetaller ophobes i havmiljø 

I dag kan skibe, der anvender tung bunkerolie, reducere deres luftforurening ved at bruge et scrubberanlæg, der renser røggassen ved at lede røggassen gennem vand. Men derefter udledes røggasvandet direkte og urenset i havet.

Røggasvand indeholder blandt andet tungmetaller og tjærestoffer, som kan ophobes i havmiljøet og i fisk og skaldyr, og dermed udgøre en risiko for menneskers sundhed. Derudover udleder skibe med scrubbere meget mere sundhedsskadelig luftforurening end skibe, der anvender de renere brændstoffer. Endelig kan spild af tung bunkerolie give langvarige skader for naturen og fiskeriet.

Et særlig ansvar i Arktis 

"Vi herhjemme har et særligt ansvar for at beskytte det arktiske miljø, som er meget sårbart overfor forurening. Samtidig er klimaændringerne særligt mærkbare i Arktis, og det er derfor vigtigt, at vi går forrest", skriver Demokraatit i deres forslag. 

Sidste år stoppede Royal Arctic Line frivilligt med at bruge tung bunkerolie og dermed også at udlede affaldsvand fra scrubbere.

Danmark, Sverige og Finland har allerede et forbud mod udledning af scrubbervand i deres territoriale farvande, hvilket har tvunget skibe til at anvende renere brændstoffer og derved minimere forureningen af havet og luften. 

– Det var mig der tog initiativ til et lignende forbud i Danmark og her har forbuddet ikke haft nogen som helst betydning for shippingerhvervet – vi får faktisk endnu flere krydstogtskibe end før forbuddet – skibene anvender bare renere brændstoffer, siger seniorrådgiver i Green Global Future, Kåre Press-Kristensen.

Naturlig forlængelse af RAL's strategiskifte 

Seniorrådgiver i Green Global Future, ingeniør og ph.d., Kåre Press-Kristensen, ser forslaget om et forbud mod udledning af scrubbervand som helt oplagt i Grønland. 

– Jeg er faktisk ret stolt over, at Grønland er kommet med ombord og har overhalet Island og en række andre nordiske lande på denne front - hvis altså forslaget bliver vedtaget. Det ligger jo i helt naturlig forlængelse af, at Royal Arctic Line for et år siden droppede tung bunkerolie og skrubbere.

– Det er virkelig godt, at det kommer på programmet i Grønland for at beskytte jeres havressourcer - og derved jeres eksport - mod forurening. Og det vil jo koste næsten ingenting for Grønland, siger Kåre Press-Kristensen. 

– Det var mig der tog initiativ til et lignende forbud i Danmark og her har forbuddet ikke haft nogen som helst betydning for shippingerhvervet – vi får faktisk endnu flere krydstogtskibe end før forbuddet – skibene anvender bare renere brændstoffer, så de ikke forurener havet og samtidig udleder meget mindre luftforurening.

ifølge forslaget bør forbuddet træde i kraft senest 1. januar 2027. 


Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS