Annonce
Organisation i Nunavut kæmper for undervisning på Inuktitut
Da der ikke bliver undervist på Inuktitut på lig med engelsk og fransk, sagsanlægger en organisation i Nunavut sin regering for diskrimination.
På trods af, at der er langt de fleste Inuit i Nunavut, tilbydes unge ikke undervisning på Inuktitut i samme grad som engelsk og fransk.
Annonce
Derfor sagsøger organisationen Nunavut Tunngavik Inc. nu Nunavut-regeringen for diskrimination, skriver det canadiske medie, CBC.
- Vi har forsøgt meget for at samarbejde med regeringen ved at udtrykke, hvordan sproget har indflydelse på hvem vi er, og hvor afgørende det er. Men vi har konsekvent fået budskabet om, at inuit -sproget ikke er lige så vigtigt som andre sprog, siger formanden for organisationen, Aluki Kotierk, ifølge det canadiske medie.
Børn har undervisning på Inuktitut frem til fjerde klasse i Nunavut, mens man har undervisning på engelsk og fransk under hele folkeskolen.