møde i New York
Optimisme i ICC: Ungdommen har voksende interesse
ICC Grønlands præsident, Hjalmar Dahl, glæder sig over, at der fra hele arktis er stor deltagelse af ungdommen under mødet i FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender
ICC’s formand Okalik Eegeesiak fra Canada og næstformand, ICC Grønlands præsident Hjalmar Dahl, deltog fornyligt i FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender (UNPFII) i New York.
Læs: Hjalmar Dahl på talerstolen i FN
Begge udtrykker anerkendende, at de arktiske stater har gjort store fremskridt i implementeringen af oprindelige folks rettigheder. Eegeesiak fremhæver især den nye canadiske regerings holdning til at implementere samtlige anbefalinger i Erklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder (UDRIP) fra 2007.
Interesse fra ungdommen
- Det som også giver mig glæde og optimisme er, at der fra hele arktis er stor deltagelse af ungdommen under møderækkerne om oprindelige folks levevilkår overalt i verden. Jeg ser det som et signal om undommens voksende interesse for internationale relationer og ikke mindst, hvad angår beskyttelse samt udvikling af oprindelige folks rettigheder, siger ICC Grønlands præsident Hjalmar Dahl, i en pressemeddelelse.
Læs: ICC-ros til Taksøe-rapport
Mulighed for observatørplads
I disse dage arbejder ICC med bedre og mere repræsentative muligheder for oprindelige folks deltagelse i FN systemet.
I den forbindelse har inuit-organisationen i samarbejde med samrådet, arktiske parlamentarikere samt repræsentanter for ungdommen foreslået observatørmulighed i FN systemet for oprindelige folks officielle institutioner, såsom parlamenter og andre relevante repræsentationer.
- Forslaget har fået vidtrækkende støtte og jeg ser det som et forsøg på fornyelse af FN’s mangeårige struktur. Dette arbejde ledes af den nuværende præsident for FN’s Generalforsaling Mogens Lykketoft og det forventes at et resolutionsforslag derom vil blive lagt på bordet under FN’s 71. generalforsamling efteråret 2016, meddeler Hjalmar Dahl.
Rosing-Petersen på talerstolen
I går, torsdag, holdte medlem af Inatsisartut Per Rosing-Petersen tale på vegne ad Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedsudvalg, hvor han udtrykte støtte til forslaget vedrørende observatørstatus i FN systemet.
Sessionen for FN’s Permanente Forum for Sager vedr. Oprindelige Folk slutter fredag den 20. maj.