Opråb: Råd kan ikke leve op til loven

Den nuværende bevilling gør det umuligt for Rådet for Menneskerettigheder at leve op til dens nye lov, som ellers skulle gøre rådet stærkere og mere uafhængig, siger formand

Sara Olsvig er formand for Rådet for Menneskerettigheder
Offentliggjort

- Vi står med håret i postkassen.

Sådan siger Sara Olsvig, der er formand for Grønlands Råd for Menneskerettigheder til avisen AG's seneste udgave, der er i handelen.

Hun blev sammen med 12 andre medlemmer udpeget sidste år til at udgøre det nye menneskerettighedsråd, udpeget efter Inatsisartut vedtog en ny lov om rådet i 2018.

Efter rådet havde konstitueret sig den 29. november 2019, begyndte det at se nærmere på budget og bevilling i forhold til den række opgaver, som loven foreskriver, at rådet skal løse.

Symbolsk beløb

- I realiteten er det rent symbolsk at nedsætte et råd, hvor bevillingen ikke følger med opgaven. Vi kunne se fra dag ét, at bevillingen på finansloven for 2020 ikke gør det muligt at leve op til loven, siger Sara Olsvig.

Hun forklarer, at en af ændringerne for menneskerettighedsrådet er, at det har fået sit eget selvstændige sekretariat. Førhen blev sekretariatsopgaver varetaget af et af Selvstyrets departementer, det vil sige områder som tolkning, bogholderi og regnskab.

Det skal rådet nu selv sørge for; men bevillingen fra landskassen er ikke hævet tilsvarende.

Læs hele artiklen om de økonomiske udfordring - få adgang herunder:

Powered by Labrador CMS